Kendte ansigter lokker spillere ind - men casinoerne er falske

Fodboldstjerner og nogle af Storbritanniens mest kendte virksomheder bliver brugt til at få ulovlige spiltilbud til at se troværdige ud. Nu vokser kritikken af de sociale medier, der viser annoncerne.

Britiske forbrugere kunne for nylig støde på noget, der ved første øjekast lignede et nyt tilbud fra en af landets mest kendte supermarkedskæder: “Tesco Casino”.

Annoncen blev vist på Facebook og førte videre til en hjemmeside, der udgav sig for at være Tescos officielle onlinekasino. Hjemmesiden anvendte supermarkedskædens navn, farver og historie til at skabe indtryk af, at der var tale om et legitimt produkt fra den britiske virksomhed.

Det var der ikke.

Tesco havde intet med casinoet at gøre, og siden havde ikke den nødvendige britiske tilladelse til at udbyde spil.

Virksomheden har derfor indberettet forholdet til det britiske National Cyber Security Centre og Report Fraud, som drives af City of London Police, skriver The Guardian.

Ved avisens offentliggørelse var anmeldelsen modtaget, men endnu ikke overdraget til en politistyrke med henblik på en egentlig efterforskning.

Sagen er ikke enestående. Flere ulicenserede casinoer har brugt kendte virksomheder og sportsstjerner til at få deres annoncer til at fremstå mere troværdige.

Låner kendte navnes troværdighed

Barclays og Monzo har fået deres navne og visuelle identitet anvendt i materiale for falske casinoer. Det samme er sket for Coral og Gala Bingo, som begge tilhører den licenserede spilkoncern Entain.

Også kendte sportsnavne er blevet trukket ind i annoncerne uden deres samtykke.

Billeder eller navne fra blandt andre Formel 1-stjernen Lewis Hamilton, bokseren Tyson Fury og fodboldspillerne Jude Bellingham og Bruno Fernandes er blevet brugt.

Et kryptokasino ved navn Rainbet anvendte ifølge The Guardian en person, der lignede Erling Haaland. Personen optrådte som croupier iført en norsk landsholdstrøje.

Det er vigtigt at skelne mellem dette eksempel og de øvrige: Avisen beskriver personen som en tilsyneladende Haaland-lookalike og ikke som Haaland selv.

Den fælles metode er at låne den tillid, som allerede er knyttet til et kendt firmanavn eller ansigt. En bruger skal ikke alene overbevises om at besøge et ukendt kasino.

Brugeren skal først få indtryk af, at tilbuddet kommer fra en virksomhed eller person, som vedkommende allerede kender.

Det falske Tesco-kasino henviste ligefrem til supermarkedskædens lange historie og fremstillede kasinoet som bygget på virksomhedens troværdighed.

Samtidig blev spillene sammenlignet med den overskuelige indretning i en Tesco-butik.

Fakta: Hvem er blevet misbrugt?

Tesco: Et falsk kasino brugte virksomhedens navn og branding.

Barclays og Monzo: Bankernes identitet optrådte i annoncer for kasinoprodukter.

Coral og Gala Bingo: Ulicenserede sider efterlignede etablerede spilbrands.

Jude Bellingham og Bruno Fernandes: Spillernes billeder er tidligere blevet anvendt uden tilladelse.

Lewis Hamilton og Tyson Fury: Deres navne eller billeder er blevet knyttet til kasinoer uden deres accept.

Erling Haaland: En annonce anvendte ifølge The Guardian en tilsyneladende lookalike.

Annoncerne blev vist på Facebook og Instagram

Flere af annoncerne blev distribueret gennem Facebook og Instagram, som begge ejes af Meta. Det falske Tesco-casino havde også sin egen Facebook-side, indtil The Guardian stillede spørgsmål til virksomheden.

Meta fjernede efterfølgende en række af annoncerne. Virksomheden mener ifølge avisen, at annoncørerne selv har ansvaret for at overholde gældende lovgivning.

Det løser imidlertid ikke det grundlæggende problem for myndighederne: Ulicenserede spiludbydere kan bruge store, etablerede platforme til at nå potentielle kunder og fremstå mere legitime, end de er.

Den britiske spillemyndighed, Gambling Commission, har tidligere rettet en usædvanlig skarp kritik mod Meta.

I en tale fra januar 2026 fremhævede myndighedens direktør Tim Miller, at annoncer for ulovlige casinoer kan findes gennem Metas egen offentlige annonceoversigt.

Hvis brugere og myndigheder kan finde dem, bør Meta efter myndighedens opfattelse også selv kunne opdage dem.

Kritikken er især rettet mod annoncer for såkaldte “not on GamStop”-kasinoer.

De henvender sig til personer, som har udelukket sig fra britisk onlinespil gennem GamStop, men som hos ulicenserede udbydere kan forsøge at omgå udelukkelsen.

Hundredvis af indberetninger om sociale medier

Problemet rækker længere end de navngivne virksomheder og sportsstjerner.

I en offentlig aktindsigtsbesvarelse oplyser Gambling Commission, at myndigheden mellem 1. januar 2023 og 30. januar 2026 registrerede 174 indberetninger, hvor både en ulicenseret fjernspilsudbyder, et socialt medie og ord som annoncering eller promovering indgik.

Derudover fandt myndigheden yderligere 174 indberetninger om ulicenserede fjernspilsudbydere, hvor mindst ét socialt medie blev nævnt, men uden at materialet nødvendigvis var registreret som reklame eller promovering.

Tallene er ikke et mål for antallet af forskellige casinoer eller annoncer.

Flere indberetninger kan handle om den samme side, og myndigheden understreger, at registreringsmetoden har ændret sig over tid.

Opgørelsen viser derfor omfanget af modtagne efterretninger – ikke det præcise antal ulovlige aktører.

Når Gambling Commission griber ind, kan myndigheden blandt andet samarbejde med sociale medier, betalingsudbydere og hjemmesideleverandører om at få ulovlig aktivitet fjernet eller afbrudt.

Sådan skal tallene forstås

De 174 registreringer dokumenterer ikke 174 forskellige ulovlige kasinoer. De viser, hvor mange relevante efterretningsrapporter myndigheden fandt ved sin søgning. Én udbyder eller hjemmeside kan være omtalt i flere rapporter.

Ikke dokumenteret i Danmark

De konkrete annoncer i denne sag er dokumenteret på det britiske marked. Der er ikke offentlig dokumentation for, at de samme annoncer er blevet vist til brugere i Danmark.

Historien er alligevel relevant for et dansk bettingpublikum, fordi annoncer på Facebook og Instagram distribueres gennem globale systemer, og fordi flere af de misbrugte navne tilhører fodboldspillere og virksomheder med stor international genkendelighed.

Sagen viser samtidig, hvor vanskeligt det kan være for en almindelig bruger at vurdere, hvem der står bag et spiltilbud.

En professionelt udformet annonce, et kendt ansigt og et velkendt logo er ikke i sig selv dokumentation for, at et casino har tilladelse.

Den sikreste kontrol er derfor at undersøge udbyderen og det konkrete domæne i den nationale spillemyndigheds register.

I Danmark offentliggør Spillemyndigheden en liste over virksomheder med tilladelse til at udbyde spil.

Sagerne om Tesco og sportsstjernerne handler dermed om mere end stjålne billeder.

De viser, hvordan ulicenserede casinoer forsøger at gøre vejen fra en almindelig SoMe-annonce til et ulovligt spilprodukt så tillidsvækkende som muligt – og hvor hurtigt den tillid kan konstrueres ved hjælp af et logo eller et kendt ansigt.