18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

V75 - Sådan ser anpartsbonen ud!

Hejsa!

Vi endte med at have 2600 at spille for og efter at have studeret startlisterne flittigt hele ugen er Tonic og jeg nu kommet op med følgende bon:

V75-1: 4 Pine Dust ugarderet
V75-2: 2-3-4-5-6-7-8-10-12
V75-3: 4-7
V75-4: 1-2-3-4-7-8-10-12
V75-5: 1-8-10-11-12-15
V75-6: 1-2-3-5-8-12
V75-7: 3 Bhengaali ugarderet

Bonen er på 5184 rækker og koster altså 2592+3 kr. Den sidste 5&#39er har Tonic fået lov til at købe fadøl for ;-)

Altså to heste ugarderede og en enkelt afdeling (Gulddivisionen) med kun to heste på. Til gengæld har vi garderet bredt i de resterende fire afdelinger og håber på at overraskelserne kommer dér. Her kommer små analyser af løbene:

V75-1: 4 Pine Dust er vores ugarderede. Hun vandt på en flot notering sidst (12,7) og slog bl.a. Yatzy Brodda og Com Milliona samt Galaxy Brodda, der starter i dagens Sølvdivision (6. afd). Her ligner det tidlig føring og så er det løb kørt. Det er sprint og det er grunden til at 10 Zoccer Wadd ikke kommer på kuponen - den har ellers storform, men spor 10 på sprint mod 4 Pine Dust i føring? Næppe.

V75-2: HELT åbent løb som egentlig burde have været helgarderet (alle heste på). Vi har sorteret 1,9,11 fra men resten har reel vinderchance. Vi tror nok mest på 2 Predrag Boko, da vi tror at Ørjan satser fremad og får lov at overtage. Men hvis der skal være penge i det må 3,4,6,7 eller 10 gerne vinde!

V75-3: Dagens Gulddivision ligner et to-hestes opgør mellem 4 Human Behaviour, der med garanti tager spidsen og 7 Tag The Devil, der har storform. Der er én hest mere, der kan vinde og det er 6 Skogans Joker. Som vi læser løbet havner den i dødens (udvendigt for den førende red.) og derfra vinder den ikke. Måske maser den 4 Human Behaviour, men så kommer 7 Tag The Devil fra ryggen og blæser forbi. 6 Skogans Joker bliver taktiktorsk og derfor kommer den ikke på!

V75-4: Endnu mere åbent en afdeling 2! De eneste der ikke må vinde er 5,6,9,11. Dem der hellere end gerne må vinde er 4,7,8,9 og 12 - så begynder det at ligne noget! 2 Prime er favoritten, men jeg tror lige så meget på 1 Twigs Lindsay med Ørjan Kihlstrøm.

V75-5: Et hoppeløb, hvor vi håber at klare os igennem med 6 garderinger. Vi har bevidst undladt at tage 5 Tobina Pazzione med på bonen selvom den er streget på 31%. Mest pga kusken Tommy Zakrisson, der endnu ikke har vundet et V75 løb i år og som tager dumme panikbeslutninger, når han kører om de store penge om lørdagen. I stedet har vi fidus til især baghestene samt den formodede førerhest undervejs 1 Vixi Silvio.

V75-6: Øj-øj-øj for et løb - det kunne de godt pakke ind i en kasse med en sløjfe omkring og give mig i julegave ;) Samtlige heste på startlinien er stjernetravere og vi tager halvdelen af feltet med på kuponen. Spidsen tager 2 Ron Gistro uden at spørge, men det helt store spørgsmålstegn er hvor god 3 Classico Merett er denne gang. Det er en italiensk hest, der tidligere har imponeret i det svenske og den kommer til start med den finske træner Pekka Korpi. Det bliver sandsynligvis de to, der kommer til at ligge 1 og 2 det meste af løbet, men så kommer der stød bagfra til slut. De kan komme fra mange hold - fiduserne hos os hedder 5 Galaxy Brodda og 12 Flambe F H, mens der ikke blev plads til den danske Derbyvinder 6 Good Guy D K, der synes at have mistet lidt form og ikke rækker her.

V75-7: Her blanker vi 3 Bhengaali og gør det egentlig med ro i sindet. Bhengaali er hurtigt ude og den imponerede så meget senest, at vi ikke tror konkurrenterne tør svare op for ham, når han spørger for føringen. 2 Classio er ellers hurtigt ude, men Jørgen Sjunnesson nøjes med det perfekte rygløb og en andenplads. 3 Bhengaali skal vinde et løb som dette.

Tilbage er der blot at ønske held og lykke til deltagerne i denne anpartsbon. Vi spiller igen næste gang der er jackpot i V75 og håber på LIDT flere tilmeldinger næste gang.

Venlig hilsen

Jesper & Tonic, der forhåbentlig kan lege Julemænd med netbank på mandag ;-)

Deltagerne:
Bjarne (300,-)
Nicolai K (300,-)
M. Schiørring (500,-)
Anders K (200,-)
Morten S (200,-)
Hr. Elbæk (400,-)
C.T. Albjerg (300,-)
Tonic (395,-)

Tilføj kommentar