18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

V75 FÆLLESBON - GEVINST 8497,-

Så ramte vi 7 rigtige igen! Denne gang blev den samlede gevinst på 8497,- for 1x7 samt 28x6 rigtige. Vi havde også 286 rækker med 5 rigtige, men værdien af dem oversteg ikke minimumsgrænsen, så DER ER JACKPOT I NÆSTE UGE!! Dvs der er 35-40 millioner i puljen.

Du kan være med på følgende måde:

1. Send en mail til V75@sport.dk og skriv hvor meget du ønsker at deltage med.

2. Overfør beløbet til:
Reg. nr. 0139
Kontonummer 839 56 22820

3. HUSK at anføre enten den TEKST du har brugt til overførslen og dit kontonummer. Så har vi lettere ved at registrere din betaling.


Referater fra dagens løb:

V75-1: 7 Viktig tog spids og den havde vi ikke taget på pga dens manglende distanceevner. Den blev da også træt i sidste sving og de to heste der skulle gøre op om det var 12 Confess Arnie og 3 Jademack Ås. Det gav sejr til førstnævnte, men vi havde begge to på og ville egentlig hellere have haft 3 Jademack Ås til at vinde.

V75-2: 13 Zoccer Wadd fik rimeligt hurtigt lov at overtage og kørte et jævnt tempo. Der skete ikke meget i løbet før Stig H sendte 9 Millan Pamela i angreb og efter at have lunet den i ryggen på Zoccer Wadd gik den kort men sikkert forbi til sejr. Begge heste var på vores bon og denne gang var det den bedste af dem der vandt.

V75-3: Vi havde blanket 7 Lass Zefyr i dette løb og derfor passede det os glimrende, at 1 Prince Apanage galopperede i en voldsom spidskamp. Tempoet var højt derfremme med 3 Bellmann Tøll i spids og det lukrerede 7 Lass Zefyr på og sejrede enkelt i tiden 12,5.

V75-4: Her havde vi alle heste på og derfor måtte der gerne komme en overraskelse. 3 Fritjof Palema satte et højt tempo og favoritten 4 Freeman galopperede, så det lignede noget godt. Det blev det også, idet 7 Marlow Ås skød frem til sikker sejr til vinderoddset 12,88 - en fin lille overraskelse der kun var streget på 13%.

V75-5: Igen blankede vi og det gjorde vi som alle andre på verdens bedste koldblodstraver 8 Järvsöfaks. Den sejrede overlegent til vinderoddset 1,09!

V75-6: Vi havde kyds udfor 9 af 12 heste. Kun 3,7 og 9 måtte ikke vinde. Således passede det os fint, at 1 Giant Star vandt til odds 16,53 efter at favoritten 4 Calle Cavat nærmest var løbsk for Daniel Olsson. Værdien inden sidste afdeling var således 5253,-

V75-7: Vi havde 4 heste på.
2 Mr Muscle ville give omkring 20.000
3 Controls Crown omkring 8.500
8 Ego Drew omkring 60.000
10 Mustang Sund omkring 40.000

Der var ikke meget spænding i løbet. 3 Controls Crown fik tidligt spids og så kontrollerede den hver en meter af det løb. 2 Mr Muscle fik først sent angrebsplads, men kunne ikke have truet alligevel. 8 Ego Drew blev skuffende kørt passivt mens der var tidlig galop for 10 Mustang Sund.

Der er ikke andet at sige end: Vær med i næste uge, når der er JACKPOT! Fortæl det gerne til venner, familie, kolleger - jo flere jo bedre.

Venlig hilsen

Elbæk & Tonic

4 Kommentar

Tilføj kommentar