18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tyskland-Argentina: kommentar

Jeg mener, at oddset på Argentina er for højt. Enkelte steder kan det fås op til 3,00, hvilket i mine øjne fremstår som et decideret overodds.

Tyskland havde en ganske overkommelig pulje, hvor man i kampen mod Costa Rica viste godt angrebsspil, men katastrofalt forsvarsspil. Mod Polen spillede man ikke prangende, men fik i overtiden et mål, og sikrede sig dermed en smal sejr (typisk tysk) vil nole sige. I ”gruppefinalen”, hvilket den reelt ser ikke burde kaldes, vandt man sikkert over Ecuador, der dog valgte at spare langt de fleste af profilerne, og kampen er derfor vanskelig at bruge som måleenhed.
Så blev det tid til ottendedelsfinaler, hvor en blanding af udmærket tysk spil, men i lige så høj grad elendigt svensk spil sikrede tyskerne avancement til denne kvartfinale.

Argentina er som bekendt modstanderen, og de var i en langt stærkere indledende pulje end Tyskland. En godkendt åbningskamp og sejr over Elfenbenskysten var et solidt udgangspunkt. Herefter rundbarberede man, som de fleste nok er klar over, Serbien fuldstændig, i hvad der må være VM’s hidtil bedste præstation. I den sidste kamp sparede både Argentina og Holland de bedste spillere, og man endte med en 0-0 kamp.
Ottendedelsfinalen blev et opgør mod Mexico, der overraskende kom i front. Argentina udlignede dog hurtigt, og resten af kampen var vel egentlig godkendt, og man endte også fortjent med at hive sejren hjem i ekstra tiden med pragtmålet af Rodriquez. Med til denne kamp hører også det faktum at Mexico over en længere periode har haft et godt tag på Argentina.

Alt i alt vil jeg vurdere at Argentina kort og godt er et langt bedre hold, og Tyskland skal for alvor til eksamen nu, hvor man virkelig møder et klassehold. Argentinerne er pasningsstærke og boldsikre, og jeg kunne godt forestille mig at tyskerne kommer til at løbe efter argentinerne..

Jeg har ikke tid til yderligere kommentarer eller argumenter lige nu, men håber det kan være grundlag for diskussion.
Denne tråd er relateret til Tyskland - Argentina

30 Kommentar

Tilføj kommentar