Tyskland - Argentina: X

Kvartfinale i Berlin

Tysk lidenskab mod argentinsk kløgt!

Det lå et eller andet sted i kortene, at det skulle komme til dette Treffen Der Giganten i VMs første kvartfinale, og nu er vi altså så vidt.

Det kan jo næsten ikke andet end blive et brag af en kamp, hvor de to mandskaber synes at stå med cirka lige gode forudsætninger for videre avancement. Tyskerne har en lille fordel i hjemmebanen og hele Tysklands opbakning, samt det indtryk de efterlod mod Sverige – men er det nok mod Argentina og den taktisk snu Pekerman?
Jeg anser kampen for helt åben, de 2 hold ”plejer” at spille ganske tætte opgør, og skulle kampen gå i forlænget spilletid vil jeg slet ikke blive overrasket.
Uafgjort i ordinær tid er ikke urealistisk.


Med sejren over Sverige kom TYSKLAND et skridt videre mod det erklærede mål, nemlig VM-titlen.

Tyskland fremstod fra allerførste dommerfløjt toptændte og topmotiverede, viljen til Sieg lyste ud af spillerne, og det gav bonus allerede efter 4. minutter, hvor Podolski lidt heldigt bragte sit hold foran.
Og så var stilen ellers lagt for dén kamp.
Sverige fik en rundbarbering, ganske vist ikke ciffermæssigt, men spillemæssigt kom de aldrig i gang, eller de fik ikke lov til det, og selvom man måske med rette kan komme med forskellige undskyldninger fra svensk side af, eks. den tynde udvisning af Lucic, det brændte straffe af Henke, ja så ændrer det ikke ved det faktum, at svensken blev spillet ned under græstæppet af Die Klinsmänner, hvilket skudstatistikken 26:5 i tyskernes favør klart og kynisk viser.

Onde rygter siger, at Lagerbäck efter kampen måtte låne en skovl for at få gravet de sidste szlatne spillere op.

Med lidenskab, vilje og et fantastisk offensivt presspil, og med ganske, ganske få negative indslag (i overtal burde man nok ha’ lukket kampen og generelt ikke ha’ spillet så meget gennem midten men bredt spillet ud) bragte Tyskland sig fortjent, og relativt enkelt, i denne kvartfinale.

Overbevisende spil
Meget er sagt og skrevet om Klinsmann og hans Junge Wilden, men de har leveret varen indtil nu, og de har gjort det overraskende overbevisende.

Ikke bare i angrebet, hvor især Klose har spillet fremragende, men også i det ellers så udskældte forsvar.
Høje bolde er intet problem, og efterhånden som spillerne har fået mere og mere selvtillid, går det også fint i en-til-en-situationerne, hvor de store midterforsvarere, med deres lange ben, får raget rigtig meget til sig.
Det er måske ikke specielt æstetisk at se på, men det har været effektivt, og man skal lige huske på, at der ikke er scoret mod Lehmann i de sidste 3 kampe.
Når dette så er sagt, så er defensiven stadig tyskernes akilleshæl, men så længe man kan præstere det offensive fodbold man indtil nu har vist, og det gigantiske pres man er i stand til at opøve, er defensiven ikke noget problem.
Det tyske hold er sprængfuldt af selvtillid, euforien i truppen er på toppen, og Klinsmann’s drenge er blevet særdeles populære blandt tyskerne, langt mere end nogen havde kunnet forestille sig inden VM.

Trupnyt Tyskland:
Klinsmann har en skadesfri trup at vælge fra. Det bliver formentlig samme opstilling som mod Sverige – hvorfor ændre på et vindende hold, der ser ud til at blive bedre og bedre som turneringen skrider frem – i øvrigt typisk for tysk landsholdsfodbold.

Forventet opstilling:
Lehmann – Friedrich, Mertesacker, Metzelder, Lahm – Frings – Schweinsteiger, Schneider – Ballack – Podolski, Klose

Tyske muligheder for avancement:
Pele: ”Tyskland spiller med en sjælden set lidenskab, der kan føre dem langt”.

Den selvtillid og optimisme der oser ud af den tyske trup, skal ikke forklejnes på nogen måde.
Die Junge Wilden er vokset sammen til et hold, hvor alle er villige til at løbe mange, mange meter, i jagten på sejr.
Nemt puljespil eller ej, så har tyskerne leveret varen, hvilket har bragt en sjælden set eufori ind på det tyske landshold, man rider vel nærmest på en bølge af medvind, og dén skal man selvfølgelig søge at udnytte mod Argentina.

Et tungt pres skal lægges, via lynhurtigt omstillingsspil og alle mand med i angrebene, masser af indlæg skal komme fra de 2 fløje, og så skal anfører Ballack vise hvorfor Chelsea vil betale ham over 1 mill. om ugen.
Det var tæt på mod Sverige, Ballack gjorde i hvert fald hvad han kunne for at få scoret, nogen vil mene lidt egoistisk, eftersom han konstant trak spillet ind mod midten i sin iver efter at få bolden og score, på et tidspunkt hvor man var i overtal, og spillet skulle bredes ud.
Ballack må nu træde i karakter som den Spielmacher han er, han skal lede og fordele det tyske angrebsspil med overblik og taktisk forståelse, og så kan han måske afgøre kampen til Tyskland’s fordel.
Det er præcis denne slags kampe han ”plejer” at slå til i – de vigtige og betydningsfulde kampe.

Spændende bliver det at se, om euforien kan bære hele vejen, og om man formår at lægge et pres på Argentina, og derved skabe målchancer – og hvordan vil det bagerste tyske forsvar reagere overfor virkelig kvalificerede angribere, der bliver fodret med dybe stikninger bagfra?
”Vi kan ikke, med vores spillestil, forhindre modstanderen i at få chancer”, siger Klinsi igen og igen, og ret har han helt bestemt.
Hvis alt klapper, igen, for tyskerne, så er de effektive nok til at score tilpas med mål, men at forhindre modscoringer fra den dygtige argentinske offensi,v tror jeg bliver vanskeligt.


ARGENTINA måtte i forlænget spilletid før et bravt fightende Mexico kunne besejres.

I en flot taktisk kamp bølgede spillet frem og tilbage, og sejren kunne såmænd godt være endt hos mexicanerne, der kort før ordinær spilletid´s afslutning havde et særdeles stort tilbud ved Fonseca.
I forlængelsen var der dog kun ét hold der havde kræfter til at fortsætte det målsøgende spil, og det var Argentina, bla. takket være de 3 offensive indskiftninger Aimar, Tevez og Messi.
Maxi Rodriguez afgjorde kampen med et dommedagshug, der bestemt kandiderer til et af de bedste mål scoret under dette VM, selvom der er mange at vælge mellem efterhånden – og samme Rodriguez er nu oppe på 3 scoringer, og bliver mere og mere værdifuld for holdet.

Kampen blev nøjagtig så intens og lige som forventet – Mexico spiller ofte bedre når de møder Argentina, og det blev vanskeligt for Riquelme og co. at få opspillet til at fungere på midten, som i dén grad var overbefolket, specielt fordi Mexico spillede i en defensiv 4-5-1-formation, og selv ved hjørnespark kun tillod 3 mand at gå med frem, især i 2. halvleg.

I stedet viste Pekermans tropper, at de også kan kæmpe når det gælder, de optrådte som et hold, med stor taktisk disciplin og stor tålmodighed, og de viste tydeligt at de er i god fysisk form og at de har en høj grad af moral i truppen.
Set over hele kampen var det Argentina der ville mest, og som følge deraf var det vel fortjent nok at de gik videre, men helt uden ridser i lakken var det nu altså ikke.

Især defensivt viste Argentina altså svagheder, ved høje bolde og standardsituationer var den gal mange gange, og kun mexicansk ineffektivitet hindrede flere modscoringer.
Især Heinze virker som det svage led i de bagerste geledder, og var vel heldig med at undgå en udvisning efter sin Totale Blunder i 1. halvleg.
De 2 backs så heller ikke hver gang lige sikre ud, det skal dog med, at Burdisso manglede til højre. Til venstre er anfører Sorin en værdifuld spiller i det offensive spil, men virker efter mine begreber lidt for flagrende i sin spillestil defensivt, hvilket kan komme til at koste mod mere effektive modstandere.

På midten fik Riquelme ikke ret meget plads, faktisk så lidt at han stort set forsvandt ud af kampen, og godt nok spiller han med nummer 10 på ryggen, men spørgsmålet er, om han er en Spielmacher der også for alvor kan noget på egen hånd, som Maradona i sin tid. Umiddelbart lever Riquelme af sit sublime overblik og millimeter præcise afleveringer, men når han bliver markeret tæt, kan han ind i mellem reduceres til boldflytter. Han ER en fremragende spiller, men han har ikke den såkaldte ”argentinske dribling”, som professor Holmstrøm har talt en del om – det har Messi derimod, men han synes ikke at kunne overbevise Pekerman om at han skal starte inde. Det skulle dog heller ikke være på bekostning af Riquelme, for denne er trods de manglende driblinger til trods nok holdets vigtigste spiller.

I front sørgede Crespo for den vigtige udligning, men ellers så man intet til ham, og angrebsmakkeren Saviola så man absolut intet til – ufatteligt at han fik 84. minutter på banen.
Så der er lidt for træner Pekerman at kigge på op til opgøret mod tyskerne, uden at det dog er så graverende at det ligefrem er problematisk – Mexico bød altså rigtig god modstand, og var taktisk perfekt indstillet på opgaven, og de nemme kampe er der ingen af længere.

Trupnyt Argentina:
Alle mand meldes klar. Burdisso træder formentlig igen ind på højrebacken, mens det er lidt mere tvivlsomt om 21-årige Gonzalez starter inde på bekostning af Cambiasso på den defensive midtbane.
Gonzalez er et gigantisk talent, men det er offensivt, og jeg tvivler på at Pekerman tør satse så fremadrettet mod tyskerne – desuden har Cambiasso gjort det fortrinligt som den ”spillende 5´er”.

Forventet opstilling:
Abbondanzieri – Burdisso, Ayala, Heinze, Sorin – Cambiasso, Mascherano, Rodriguez – Riquelme – Crespo, Saviola

Argentinske muligheder for avancement:
Med kløgt er mangen en modstander i tidernes løb blevet nedlagt, og med kløgt skal Argentina vinde dette opgør.

Det er klart at man er meget opmærksom på at være klar fra første fløjt, for dét er tyskerne, og får man ikke straks fat i de tyske offensiver, kan man hurtigt komme på overarbejde.
Tempoet skal trækkes ud af kampen, i kraft af hårdt forsvarsarbejde, der hviler et stort ansvar på de defensive folk, og så skal man søge at komme til at spille bolden rundt, mange gange, for så pludselig at eksplodere i et giftigt angreb, formentlig iscenesat af Riquelme, der må formodes at få lidt mere plads på midten end mod Mexico.
Høje bolde kan næppe bruges til noget, Crespo kommer i menneskehænder i det store tyske midterforsvar, så Argentina skal ”udspille” tyskerne med flade stikninger i dybden, spille bolden rundt og rundt, for så uventet at stikke den.

Er Saviola på toppen, er det lige guf for ham at skulle løbe i ryggen på de, sammenlignet med ham, gigantiske mænd i det bagerste tyske forsvar, og i både Rodriguez og Cambiasso har man farlige folk bagfra, der virkelig forstår at løbe i hullerne, og tilmed er særdeles målfarlige.

Tålmodighed, disciplin og holdarbejde er nøgleordene i Pekerman’s taktiske oplæg, og formår spillerne at udføre dette i samme stil som mod Mexico, så er en semifinale ikke langt væk.
Og selvom Pekerman ynder at sige, at hans mandskab er et hold, og ikke 1 eller 2 stjerner, så hár Argentina altså de individuelle kvaliteter til at afgøre kampe.


Tidligere indbyrdes kampe:
2 gange har de 2 mandskaber stået overfor hinanden i VM-finaler, første gang i 1986 i Mexico, hvor Maradona førte sit hold til en 3-2 sejr.
Anden gang var i Rom, i 1990, hvor bla. Klinsmann kunne hæve pokalen efter Andy Brehme’s straffesparksmål, der gav en 1-0 sejr.
2 klassiske opgør.
I 2002 vandt Argentina 1-0 hjemme i en venskabskamp, mens der var anderledes gang i løjerne i de 2 sidste indbyrdes opgør – begge i øvrigt fra 2005.
Først endte en træningskamp 2-2, derefter var der Confederations Cup i Tyskland, hvor de 2 mandskaber igen spillede 2-2.
Med til historien omkring de sidste 2 opgør hører, uden at det skal ses som andet end oplysning, at Tyskland begge gange stillede op uden Lahm, Ballack, Podolski og Klose.


Konklusion:
Alle muligheder er åbne i dette opgør.
Begge hold har spillet godt, begge hold har masser af selvtillid, og begge hold har viljen til sejr.
Uafgjort i ordinær spilletid virker langtfra usandsynligt – det er 2 ganske ligeværdige mandskaber der tørner sammen – højeste odds på X pt. 3.20 hos Betandwin.
Mindre fristende er oddsene på sejr til et af holdene, 2.75 for Tyskland hos Stan James, Argentina hos Canbet, Globet og Gamebookers til odds 3.00.

Over/Under 2,5 mål:
Selvom jeg, som udgangspunkt, ikke forventer et målrigt opgør – dette er en uhyre vigtig kamp, hvilket KAN præge modet til at satse - så er Pinnacle altså ude med et overodds på over 2,5 mål, nemlig hele 2.53.
En målfattig kamp er det sandsynligste, men opgøret kan gå hen og blive målrigt, hvis eks. tyskerne kommer hurtigt foran, for så er Pekerman tvunget til at slække lidt på defensiven, og så kunne det hele godt ende med Ein Offendes Schlag-Abtauch.
Desuden er begge forsvar til at ryste. Og der er masser af spillere med mål i støvlerne i dette opgør.

Det er naturligvis temmelig usandsynligt, at begge spil skal gå igennem (så skal opgøret fx ende 2-2), men bare det ene går hjem, så er det såmænd også ok.

Spilforslag:
X til odds 3.20 hos Betandwin.
Over 2,5 mål til odds 2.53 hos Pinnacle.