18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Trinidad/Tobago-Honduras: kommentar

Indrømmet, jeg ved godt du normalt har godt styr på det mellemamerikanske kval, men der er visse ting, jeg simpelthen ikke forstår ved din analyse:

1) Dwight Yorke den største TT-stjerne? Den tror jeg Kenwyne Jones vil blive meget ked af. Han regnes som en af de mest lovende angribere overhovedet i PL, og mange regner med et salg til en af de "fire store" efter sæsonen. Af andre store profiler kan nævnes Carlos Edwards, som også har fået masser af spilletid i PL. Jason Scotland har været flyvende for Swansea i Championship, og Jones/Scotland er et stærkere angreb end mange langt større lande kan stille (inklusiv Danmark).

De to er IMO langt vigtigere end Dwight Yorke for TT i dag (Yorke er trods alt blevet 38 år), så selv om det naturligvis er et tab, at han er ude, vil jeg stadig kalde det noget af en tilsnigelse at sige, at han er den største TT-profil (historisk set ja, men ikke nu og her).

2) Hjemmebanen er meget stor, som du selv skriver. I PL plejer man at sige, at fair odds på hjemmesejr er 2,25, hvis de to hold er lige gode, og jeg vil faktisk mene, at hjemmebanen her er større end i PL (hvor den ellers regnes som stor).

Det vil altså sige, at vi nærmere er nede omkring 2,10-2,15 på 1X2-varianten, i fald de to hold er lige gode, på TT-sejr. Det vil altså sige, at at for at der er værdi i 2-tallet DNB til 1,90, skal Honduras være markant bedre end TT, og det kan jeg altså ikke se, at de er.

Tag det blot som et konstruktivt indlæg til dine ellers ganske glimrende og velskrevne analyser, og vinder Honduras, så lover jeg at give en omgang tapas og en stor kold fadøl...

Hilsen Steffen Dam
Denne tråd er relateret til Trinidad/Tobago - Honduras

1 Kommentar

Tilføj kommentar