18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Swansea-Nottingham F. (16/05)

Oprykningsslutspil til Premier League, "semifinale" returopgør. Første møde: 0-0.

Swansea står med de bedste kort på hånden inden returopgøret om en plads i oprykningsfinalen på Wembley. Med 0-0 ude mod Nottingham Forest i første opgør kan det hjemmestærke Swansea-mandskab sikre sig finalepladsen med en sejr her (i tilfælde af uafgjort spilles forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence - reglen om udebanemål bruges ikke her).

Swansea var 15-5-3 på hjemmebane i sæsonen med 6-2-0 i de sidste otte hjemmekampe i sæsonen. I alle seks sejre scorede holdet mindst tre mål (bl.a. 3-2 over netop Nottingham Forest).

Værterne blev i den første kamp ramt af en udvisning til Neil Taylor efter blot tre minutter. Swansea appellererede udvisningen, men fik ikke medhold mandag morgen og må altså klare sig uden forsvarsspilleren.

Angriber Fabio Borini (på lån fra Chelsea - 6 mål i sæsonen) forventes at blive klar til kampen efter at være udgået i det første møde, mens angriber Craig Beattie også forventes at være klar (han starter dog nok på bænken)

Nottingham Forest lukkede sæsonen godt af med 5-0-1 i de sidste seks kampe, efter næsten at have sat pladsen i slutspillet over styr. Den gode afslutning - med bl.a. to udebanesejre - sikrede sjettepladsen og disse to kampe mod Swansea.

Det er andet år i træk at Forest er at finde i oprykningsslutspillet, hvor de sidste år måtte se sig besejret af de senere oprykkere fra Blackpool.

På udebane var Forest 7-7-9 i sæsonen med to sejre i de sidste to kampe efter syv udekampe uden sejr (0-3-4) fra midten af februar til slutningen af april.

Forest kan stille i tæt på stærkeste opstilling til kampen. Midtbanespiller Guy Moussi og angriber Robbie Findley sad begge ude i første kamp og er tvivlsomme til i aften - men man håber på at i hvert fald én af de to bliver klar til kampen.

Tidligere møder:
12/05-11 Oprykningsspil Nottingham Forest - Swansea 0-0 FT
19/03-11 Championship Swansea - Nottingham Forest 3-2 FT
25/09-10 Championship Nottingham Forest - Swansea 3-1 FT
06/03-10 Championship Nottingham Forest - Swansea 1-0 FT
12/12-09 Championship Swansea - Nottingham Forest 0-1 FT

Odds:
http://www.betxpert.com/matchc…

Hvad siger brugerne her? Hvem skal komme ét skridt nærmere oprykningen til Premier League?
Denne tråd er relateret til Swansea - Nottingham F.

1 Kommentar

Tilføj kommentar