18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Schalke 04-Borussia Dortmund (14/04)

Tysklands vel nok største derby udspilles i dag.

Schalke havde hovederne på dagens kamp, da man i midtugen tabte 4-1 ude til Nürnberg, der i bundstriden havde mere brug for pointene end Schalke der ligger forholdsvis sikkert på tredjepladsen. Nu er der dog kun fire point ned til Gladbach, så man har ikke råd til at gå helt i stå.

Det har der dog heller ikke været optræk til. Hjemme på Veltins Arena har man ikke tabt i 6 måneder og spiller generelt rigtig stærkt på eget græs.

Man kan i dag stille i noget der ligner stærkeste opstilling.

Dortmund tog et meget stort skridt mod mesterskabet, da man i midtugen slog Bayern München. Kampen kostede dog lidt på skadesfronten, da Subotic må sidde over til dagens kamp. I stedet spiller Santana. Til gengæld er Götze tilbage i truppen.

Det er et klassisk opgør og begge hold vil være topmotiverede. Her tæller ikke kun point, ligaplacering og form, da der vil blive kæmpet for hver eneste meter.

Schalke skal forsøge at udnytte sin styrke i det hurtige omstillingsspil og få nedbrudt Dortmunds pasningsspil, men skal samtidig vogte sig for gæsternes fænomenale presspil.

Dortmund har ikke tabt i ligaen i umindelige tider og jeg tror heller ikke det bliver i dag de gør det. Omvendt så er en tur på Veltins Arena nok lige præcis det sted hvor den flotte stime kan nå sin afslutning.

Schalke:
Unnerstall
Höwedes – Papa – Matip – Fuchs
Jones – Holtby
Farfan – Raul – Draxler
Huntelaar

Dortmund:
Weidenfeller
Piszczek – Santana – Hummels – Schmelzer
Gündogan – Bender
Blaszczykowski – Kagawa – Grosskreutz
Lewandowski

Mvh.
Martin, BetXpert
Denne tråd er relateret til Schalke 04 - Borussia Dortmund

Tilføj kommentar