18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Richard Gasquet-Jo-Wilfried Tsonga: kommentar

Ikke for at pille noget ned, men jeg synes måske at der er elementer i analysen som er rimelig useriøse...

Du nævner f.eks. at Tsonga har 15 kilo og 1 år mere på bagen i forhold til Gasquet. Fair nok, hvis det er sagt i sjov, for det er vist ikke helt brugbart i sammenhæng - der findes nok også en del personer som er 1 år ældre og vejer 15 kilo mere end Federer, men det betyder altså intet tennismæssigt! :-)

Derudover synes jeg ikke rigtig at du nævner nogen udslagsgivende faktorer for hvorfor Tsonga skulle vinde den kamp. Men du giver ham selvfølgelig også kun 36 procents sejrschance og dermed stadig Gasquet favoritværdigheden, så måske derfor?

Til sidst vil jeg lige rette dig mht. deres indbyrdes opgør sidste år. Den 3-sætter du nævner som Gasquet vandt, skal det jo siges at det var ved Wimbledon og dermed en 3-0 sejr til Gasquet! Dette synes jeg du pakker lidt ind, men jeg synes det er meget væsentligt... Jeg så denne kamp, og Gasquet satte sig fuldstændig på tingene med en 6-4 6-3 6-4 til følge. Denne kamp (som også var en 4.-rundekamp) er faktisk det som får mig til at pege på Gasquet som klar favorit... Tsonga havde indtil Wimbledon stort set kun spillet challenger-turneringer og har siden ikke rigtig stået i nogen virkelig store kampe.

Det har derimod Gasquet adskillige gange, og Wimbledon-kampen viser med al tydelighed rutineforskellen. Jeg ved godt det er et halvt år siden, men mener at de to spillere er gået proportionelt lige meget frem... Og så kan 1 år og 15 kilo altså gøre nok så meget, men det kan ikke vinde en relativ "stor" tenniskamp i en Grand Slam-turnering.

Vil personligt op i mindst en 70-30 til Gasquet, men det giver ikke rigtig nogen værdi i nogen af spillerne, så mit personlige råd er nok at man holder sig fra den kamp... Men held og lykke til dem der går ind. Og god tennis-nat :-)
Denne tråd er relateret til Richard Gasquet - Jo-Wilfried Tsonga

1 Kommentar

Tilføj kommentar