18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Regensburg-St. Pauli (28/09)

Martin K. Andersen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Oprykkerne fra Jahn Regensburg møder St. Pauli, der før sæsonen var blandt oprykningskandidaterne, men som i vid udstrækning har skuffet hidtil.

Kun seks point i syv kampe er det blevet til for Hamborg-klubben og det førte til fyringen af træner Schubert efter midtugens kedelige hjemmebanenederlag til en anden oprykker, Ahlen. I stedet for Schubert besættes trænerposten indtil videre af intet mindre end tre personer, hvoraf ingen har en trænerlicens. De er alle tidligere St. Pauli-spillere, men har altså ingen erfaring og det er nok kun rent mentalt de eventuelt kan bidrage med noget.

Regensburg har hentet ligeså mange point som St. Pauli (men en sejr mere) og kommer med en udesejr over Sandhausen i midtugen. Til trods for fem nederlag kan truppen holde hovedet højt, modstanderne har nemlig været de absolut bedste i ligaen i fire af tilfældene; 1860 München, Hertha Berlin, Braunschweig og Cottubs - og alle kampe blev tabt med blot et enkelt mål. Med andre ord har Regensburg præsteret godt efter omstændighederne og havde nok fortjent at få i hvert fald et par uafgjorte ud af møderne med topholdene.

Jeg har derfor svært ved at se hvorfor St. Pauli skal være så markante favoritter til dagens kamp. Jeg synes holdet overvurderes denne sæson, hvor præstationerne ikke har været meget bedre end middelmådige og man har meget svært ved at skabe noget foran mål. Det hænger bl.a. sammen med at Werder-lejesvenden Lennart Thy har været skadet det meste af sæsonen - og stadig er det.
Denne tråd er relateret til Jahn Regensburg - St. Pauli

Tilføj kommentar