18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Premier League

2 Visninger
Så gælder det sæsonens sidste runde i Premier League, og præcis som sidste år slutter sæsonen på d. 11. maj. Det meste er allerede afgjort, men der er stadig uhyre vigtige opgør i denne sidste runde: Chelsea og Liverpool kæmper om den sidste kvalifikationsplads til Champions League, og den sidste nedrykningsplads skal afgøres mellem Bolton og Hammers.

P.t. er jeg i tvivl om, hvorvidt 7.-pladsen giver UEFA Cup-deltagelse eller ej... ved nogen noget?

Resten af holdene kan i nogle tilfælde ændre lidt på deres slutplacering, og for nogen er det vigtigere end for andre at spille for placeringen. Sædvanligvis kommer der mindst 5-6 hjemmesejre i sidste runde (sidst år var der 7), da holdene gerne vil kæmpe for at slutte med manér på egen bane.

I år har nedrykningskampen været noget ganske særligt. Premier League har i de seneste 8 sæsoner bestået af 20 hold, og med det nuværende udseende har det været en statistisk regel, at 40 point bør være nok til at undgå nedrykning. Det er kun sket et par gange, at hold med 40 point er rykket ned. I år har traditionelt stærke hold som Leeds og West Ham rodet rundt i bunden gennem hele sæsonen, og med Boltons opvågnen mod slutningen har kampen for at undgå de 3 bundpladser fået tilført en helt anden kvalitet, end vi hidtil har set. Vinder både Hammers og Bolton deres sidste kamp på søndag, vil Hammers rykke ned på trods af 44 høstede point!

Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har læst mine analyser gennem de sidste halvandet år - besøgstallet har været rigtig pænt.
Brugerne har kunnet glæde sig over 300 velunderbyggede og kvalitative analyser og næsten 500 spilleforslag i denne sæson. Desværre har en i sjælden grad uforudsigelig sæson også betydet en tilbagebetaling omkring 80-85% for Premier League - it´s a cruel, cruel world...

PROGRAMMET:
11/05 - 16:00 Birmingham - West Ham
11/05 - 16:00 Bolton - Middlesbrough
11/05 - 16:00 Charlton - Fulham
11/05 - 16:00 Chelsea - Liverpool
11/05 - 16:00 Everton - Manchester United
11/05 - 16:00 Leeds - Aston Villa
11/05 - 16:00 Manchester City - Southampton
11/05 - 16:00 Sunderland - Arsenal
11/05 - 16:00 Tottenham - Blackburn
11/05 - 16:00 West Bromwich - Newcastle

VH Steen 

http://www.sportsindex.dk/eksp…

Tilføj kommentar