18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Partick T.-Falkirk (05/04)

Jonas Germannsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:En udsat kamp imellem to hold, der allerede har mødt hinanden hele fire gange i denne sæson, og som - for at det ikke skal være løgn - har yderligere to indbyrdes opgør til gode udover denne kamp, næste gang allerede på lørdag. Kedsommelighedens dyne har sænket sig over denne kamp længe inden den er blevet fløjtet i gang. Deri ligger nøglen til dette spil. Partick ligger trygt og godt midt i rækken, uden chance for at nå hverken det ene eller det andet. Måske derfor, at man har to 0-0ere i bagagen, senest hjemme imod Queen of the South i lørdags.

Falkirk har travlt. Der er hele 12 points op til ærkefjenderne fra Dunfermline på førstepladsen - men man har også tre kampe i hånden (hvoraf den her omtalte er den ene) og ydermere et indbyrdes opgør, tilmed på sidste spilledag. Det *kan* altså godt lade sig gøre at indhente de forhadte rivaler, men det vil kræve fuldt udbytte i de udsatte kampe. Falkirk har ikke netop været påfaldende stabile men er dog uden nederlag i deres sidste fem kampe - med en heldig 2-2er ude imod Morton i lørdags som det seneste resultat - og har tillige et relativt nemt rest-program. Bairns er ikke noget godt hold, men med motivationen til forskel er kampen så godt som helt lige. Værdien ligger på udesejren.
Denne tråd er relateret til Partick T. - Falkirk

10 Kommentar

Tilføj kommentar