18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Annulleret
Tips & Spilforslag

Partick T. - Falkirk: (AH: 0,0) 2

2,08Pinnacle

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

OBS: Kampen er aflyst pga. vand på banen

En udsat kamp imellem to hold, der allerede har mødt hinanden hele fire gange i denne sæson, og som - for at det ikke skal være løgn - har yderligere to indbyrdes opgør til gode udover denne kamp, næste gang allerede på lørdag.

Kedsommelighedens dyne har sænket sig over denne kamp længe inden den er blevet fløjtet i gang. Deri ligger nøglen til dette spil. Partick ligger trygt og godt midt i rækken, uden chance for at nå hverken det ene eller det andet. Måske derfor, at man har to 0-0ere i bagagen, senest hjemme imod Queen of the South i lørdags.

Falkirk har travlt. Der er hele 12 points op til ærkefjenderne fra Dunfermline på førstepladsen - men man har også tre kampe i hånden (hvoraf den her er den ene) og ydermere et indbyrdes opgør, tilmed på sidste spilledag. Det *kan* altså godt lade sig gøre at indhente de forhadte rivaler, men det vil kræve fuldt udbytte i de udsatte kampe. Falkirk har ikke netop været påfaldende stabile men er dog uden nederlag i deres sidste fem kampe - med en heldig 2-2er ude imod Morton i lørdags som det seneste resultat - og har tillige et relativt nemt rest-program.

Bairns er ikke noget godt hold, men med motivationen til forskel er kampen så godt som helt lige. Værdien ligger på udeholdet.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
36-29-35%
Betvalue
1101,8%
Spilbar ned til odds
2,03
Rigtig/forkert
Læs Pinnacle-anmeldelse
Betting tip

Spillet: Falkirk Asian 0, pengene tilbage ved uafgjort. Der er værdi at vride ud af både det rene 2-tal og det rene X med ca. den samme value, så jeg har valgt et bet, der sætter sig imellem de to stole. Værdien er stort set den samme.

Partick Thistle indledte sæsonen svagt med kun én sejr i deres første seks kampe. I et langt stykke tid lignede Glasgow-holdet faktisk en oplagt nedrykningskandidat. Henover efteråret rettede resultaterne sig dog efterhånden, bl. a. med et (efter denne rækkes forhold) helt urimeligt stort antal uafgjorte kampe til følge, samtidigt med, at større og mindre formkriser satte ind hos konkurrenterne Cowdenbeath, Ross County og Queen of the South, ligesom Dundee FC er blevet frataget 25 points pga. rod i økonomien.

Samlet set har Partick altså, med forbedrede resultater i den ene hånd og svigtende resultater hos nogle af konkurrenterne i den anden, stille og roligt fået ædt sig op i midten af rækken. Og efter alt at dømme er det også sådan ca. der man vil befinde sig, når sæsonen er forbi. Kun i den alleryderste teori kan man nå at vinde rækken, og nedad har man hele 10 points til Cowdenbeath på den playoff-givende næstsidsteplads. Med andre ord er Particks sæson i en hvis forstand allerede forbi.

Resultaterne er som sådan ikke så dårlige endda, men jeg mener at have indlæst en hvis mangel på drive og energi i deres kampe på det seneste. I lørdags blev det 0-0 hjemme imod Queen of the South (der heller ikke har

det helt store at spille for), og lørdagen før blev det også 0-0, denne gang ude, imod Dunfermline, der godt nok har alt at spille for. Som et klart argument imod dette bet er det værd at bide mærke i, at Jags har rækkens bedste forsvarsstatistik hjemme.

Falkirk har jeg været inde over ofte nok på disse sider, som regel med spil-anbefalinger, der er gået imod Stephen 'Elvis' Pressleys tropper. Anbefalinger, som er gået forbi oftere end de har ramt plet, må det tilføjes, men gennemgående har jeg på intet tidspunkt set nedrykkerne fra Falkirk som helt oplagte kandidater til hurtig genoprykning. Dertil er hverken holdet eller manageren gode nok, og rent statistisk er det ret sjældent, at den enlige SPL-nedrykker vinder genoprykning med det samme, selv om Inverness CT godt nok klarede dén præstation sidste år.

Men i en 1. division hvor alle slår alle - pånær Stirling Albion, som alle slår - har The Bairns fortsat en nogenlunde realistisk chance for at gøre ICT kunsten efter og rykke tilbage op i SPL. Ikke fordi man har præsteret flotte resultater i stimer, for det har man evident ikke, men fordi konkurrenterne har været stort set lige så ustabile Som Falkirk, og også nok så meget fordi Dundee FC er blevet elimineret som seriøs opryknings-kandidat takket være deres 25 points-straf.

Med 12 points op til Dunfermline kan det godt lade sig gøre. Man har tre kampe i hånden, og tilmed et indbyrdes opgør (på udebane), endda på sidste spilledag, til gode. Der skal nok være drama, intensitet og krig på kniven i turneringens sidste kamp, hvadenten nu Falkirk eller Dunfermline allerede har sikret sig oprykningen eller ej inden, men vejen frem til dén kamp er, for Falkirks vedkommende, kort, mudret og egentlig på papiret set ikke helt uoverkommelig:

Falkirk har hele tre kampe imod Partick til gode (hvor denne altså er den første), og har derudover udekampe imod Cowdenbeath og Stirling Albion, samt en hjemmekamp imod Ross County - eller, rent tabel-mæssigt, kampe

imod rækkens nr. 9, 10 og 8.

Det burde være overkommeligt. Men det afhænger altså i høj grad af, at man kan slå et Thistle-hold, der ret beset ikke har ret meget tilbage at spille for. Man skal passe på med at overdrive motivation som en faktor i disse rækker, måske især i denne sæson, men også uden denne drivkraft ser jeg Partick og Falkirk som reelt ret lige med en måske lille fordel til Falkirk. Så er der Particks hjemme-fordel oven i, men som antydet er den næppe ret stor til netop denne kamp.

De to hold har allerede mødt hinanden et helt urimeligt antal gange i indeværende sæson, og hvis man misser denne kamp (der jo oven i købet bliver spillet samtidigt med to CL-kvartfinaler, som man kan se på TV selv i Skotland), så har man hele to chancer mere for at se Partick imod Falkirk før sæsonen er forbi. Med andre ord tør jeg godt love, at denne kamp helt sikkert ikke bliver spillet i en heksekedel, uanset hvad udfaldet så ellers måtte blive.

Formen er ikke så ringe endda. I lørdags var man heldige med at få 2-2 med hjem fra Greenock Morton, men Cappielow er altid et svært sted at besøge, så overordnet et godkendt resultat. Runden før blev det kun 0-0 ude imod Cowdenbeath, en stor skuffelse. På den anden side, så er Falkirk fremdeles ubesejrede i deres sidste 5 kampe.

Indbyrdes opgør har der som nævnt allerede været fire af: et ligapokalopgør gav Falkirk en 1-0 udesejr, 2 omgange FA Cup gav 2-2 hos Falkirk og 1-0 hjemme til Partick, og endelig endte den enlige ligakamp med en 1-0 hjemmesejr til Partick tilbage i midten af januar. Det er i øvrigt værd at notere sig, at de foreløbigt sidste indbyrdes kampe ligger tilbage i januar. Siden da er vinter-transfervinduet smækket i igen, med svækkelser til Partick til følge, først og fremmest tog man afsked med topscorer Liam Buchanan, der smuttede til Dunfermline.

Skader og karantæner: Falkirk har Brian McLean (F - fast) i karantæne. Til gengæld vender Carl Finnigan (A - fast) tilbage efter at have været ude med karantæne i én kamp.

Hos Partick forventes Paul Paton (M - fast), Bryan Hodge (M - fast) og Ryan McBeth (A - reserve) alle ude med skader. Paul Cairney (M - fast/indskifter) vender tilbage fra en skadespause, og topscorer Kris Doolan (A - fast) meldes klar trods en småskade.

Hos Falkirk meldes Tam Scobbie (F - fast) tvivlsom med en skade han pådrog sig i lørdags.

Fremtidige tips

Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.