18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Montenegro-Tjekkiet (15/11)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Efter 2-0 på hjemmebane i det første møde står Tjekkiet med de bedste kort på hånden inden returopgøret i Montenegro. Overtidsscoringen på hovedstød af Tomáš Sivok kan vise sig afgørende for hvilket af de to hold, der skal til EM til næste sommer.

Tjekkerne kunne glæde sig over at keeper Petr ?ech var klar til det første møde trods sin brækkede næse, og han må på den baggrund også ventes at være i målet til dette opgør, hvor Roman Hubník vender tilbage fra udstået karantæne og styrker forsvaret.

Montenegro må undvære forsvarsspiller Milan Jovanovi?, der er karantæneramt. Værterne er tvunget frem på banen for at hente de to scoringers forspring tjekkerne har sikret sig. Det kan åbne op bagtil og tjekkernes landstræner Michal Bílek har bebudet at han ”bare” vil have én scoring fra sit hold for at turde tro på den videre kvalifikation – én tjekkisk scoring vil tvinge Montenegro til at jagte fire mål, hvilket nok er lidt for meget at forlange.

På papiret ligner det et relativt lige opgør hvor Montenegro på hjemmebanen må påtage sig en lille favoritværdighed – de skal frem på banen og selvom det kan åbne op for en tjekkisk scoring så vil det ikke nødvendigvis være helt skidt for dette spil (selvom det naturligvis ikke er en stor fordel), da tjekkerne med en scoring vil kunne slappe mere af og ikke behøver blæse til angreb hvis de er bagud med fx 1-2 i slutfasen.

Jeg tør ikke spå om værdien her, men kunne godt være fristet en smule af et overspil med tanke på at Montenegro skal frem på banen og derigennem kan give plads til tjekkerne. Omvendt kan tjekkerne naturligvis også have en del fokus på at holde Montenegro fra scoring. Hvad siger brugerne her?
Denne tråd er relateret til Montenegro - Tjekkiet

Tilføj kommentar