18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Mikkel Kessler - Brian Magee,

Loke Barrett har udlagt et tip til boksekampen mellem Kessler og Magee (lørdag kl 22). Her er analysens indledning:

Den danske stjerne Mikkel Kessler tager lørdag aften imod Brian Magee i Herning.

Kessler er en dygtig bokserpuncher med god teknik og slagkraft i begge hænder. Han er meget stilren og gør alt korrekt i ringen. Han har en udmærket hand speed og præcision. Derudover har han også vist sig hårdfør. Han bokser lidt for endimensionalt, men dette har kun været et problem mod verdens bedste.

Magee er en southpaw, der oftest bokser som pressure fighter. Han er overbevist om, at han er stærkere end sin modstander i ethvert henseende. Han har god slagkraft, men hans kæbe og vilje er hans største styrker. Hans tekniske evner er meget undervurderede. Han virker ikke slidt på trods af alderen.

Jeg mener ikke, at dette er en walkover for Kessler. Bookmakerne undervurderer Magee, og ikke for første gang. Nordireren kommer til kamp ovenpå nogle af karrierens bedste præstationer. Selvom han har været nede flere gange i karrieren, er han hårdfør.

Kessler bør dog vinde.

KO er en mulighed (Magee tabte på KO mod Froch og Bute og var nede 4 gange mod Reid). Men jeg mener ikke Kessler har decideret one-punch knockout power. Han tog godt nok Green ud på imponerende vis i seneste dyst, men det er ikke nok til at overbevise mig om, at han er helt tilbage ved fordums styrke. Jeg ville blive meget overrasket, hvis Magee igen vinder på dansk jord, men jeg tror, at han kan give Kessler en hård og lang kamp.

Jeg spiller på, at Kessler vinder på stoppage i kampens anden halvdel eller på point.
Denne tråd er relateret til Mikkel Kessler - Brian Magee,

1 Kommentar

Tilføj kommentar