18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Fortuna Düsseldorf-Eintracht Frankfurt (13/02)

Der er topkamp i mandagens 2. Bundesliga-duel når Fortuna Düsseldorf tager imod storholdet Eintracht Frankfurt. Begge hold kan med en sejr bringe sig i front i ligaen (for Fortuna er uafgjort nok). 40.000 tilskuere vil være på lægterne - ikke dårligt for en sekundakamp!

Fortuna Düsseldorf har en utrolig stærk hjemmebane (8-0-1), hvor det før nederlaget i sidste hjemmekamp til Paderborn, var blevet til 23 sejre i 24 kampe (én uafgjort).

Man fik dog en lidt skidt start på foråret, da man på udebane spillede 1-1 med nedrykningskandidaterne fra Ingolstadt (man var dog en mand i undertal de sidste 25 minutters tid). Da man heller ikke vandt de to sidste kampe inden vinterpausen har man for første gang siden marts 2011 ikke vundet i tre kampe i træk.

Eintracht Frankfurt kom lidt bedre fra land da man overlevede en chokstart i sidste runde mod Braunschweig. Gæsterne kom foran efter blot fem minutter, men to hurtige mål af Alexander Meier sikrede favoritterne en 2-1 sejr.

På udebane har Frankfurt vundet seks af 10 og kun tabt to, men disse to nederlag kom også i de to seneste udekampe (mod St. Pauli og 1860 München). I de sidste fire udekampe er det blevet til én sejr (over svage Aue), da man også spillede 1-1 mod Ingolstadt.

Det omvendte møde mellem Fortuna Düsseldorf og Eintracht Frankfurt endte 1-1.

TRUPNYT

Fortuna må undvære den dygtige Andreas Lambertz (anfører) på midtbanen, da han har karantæne. Lambertz har leveret fire assists og tre mål.

Ratajczak - Levels, Langeneke, Lukimya, J. van den Bergh - Bodzek, Matuschyk - Beister, Rösler, O. Fink - Bröker

Eintracht Frankfurt må undvære nyindkøbet Martin Amedick (f - fra Kaiserslautern), der fik debut sidste runde, men leverede en skidt indsats. Han var dog fast mand i efterårssæsonen i Kaiserslautern og er tiltænkt en fast rolle i Frankfurt. I stedet spiller Anderson, der har overkommet sin skade i vinterpausen.

Derudover er Pirmin Schwegler (m - fast) ude ligesom det var tilfældet i sidste runde. Schwegler har stået for fem assists og er blandt holdets bedste midtbanespillere.

Mod Braunschweig stillede man med én angriber i Erwin Hoffer (Gekas blev solgt i januar og man fik ikke den ønskede erstatning i Patrick Helmes). Idrissou har dog overstået sin skade med rekordfart og fik et indhop sidste runde, flere uger før man regnede med han ville være klar. Han er dog ikke 100% endnu og er nok ikke klar til 90 minutter, men om det bliver som ind- eller udskifter er svært at sige.

Nikolov - Jung, Anderson, Schildenfeld, Butscher - Rode, M. Lehmann - Matmour, Meier, Köhler - Hoffer

Mvh.
Martin, BetXpert
Denne tråd er relateret til Fortuna Düsseldorf - Eintracht Frankfurt

6 Kommentar

Tilføj kommentar