18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Detroit Red Wings-Vancouver Canucks (24/02)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Der er topkamp i Western Conference, når Detroit hjemme tager imod Vancouver.

Red Wings har været intet mindre end skræmmende på hjemmebane i de seneste måneder, og har en rekordlang sejrstime på 23 kampe. Red Wings har et stærkt hold, og har fået målmand Jimmy Howard tilbage, hvilket gør dem til et af ligaens absolut stærkeste hold på alle positioner.

På udebane har Red Wings været meget svingende, og den seneste kamp blev tabt med 1-2 i Chicago. Detroit er uden centerstjernen Pavel Datsyuk, som sidder ude efter en operation, og ham manglede holdet i Chicago.

Vancouver tabte senest med 1-3 i Nashville, men havde forinden hentet point i 13 kampe i træk. Canucks er stærke offensivt såvel som defensivt og har ligesom Detroit en utroligt bred trup. Sedin-tvillingerne er de største profiler, men Canucks har stærke folk i alle kæder, og offensivt har man således tre kæder, som alle kan lave mål.

En af nøglerne i kampen bliver over- og undertalsspillet. Canucks har ligaens bedste powerplay og et stærkt boxplay, mens Detroit er noget mere middelmådige i begge facetter af spillet. Vancouver har tidligere vundet topkampe på baggrund af deres powerplay, så Detroit skal spille disciplineret.

Uden Datsyuk er Detroit ikke helt som skræmmende som normalt, men de har stadig en fæstning i Joe Louis Arena, og vil være topmotiverede i aftenens kamp, som gælder førstepladsen i Western Conference.

Topmotiverede er Canucks dog også, og da Detroit er uden Datsyuk, er der værdi i 2-tallet.
Denne tråd er relateret til Detroit Red Wings - Vancouver Canucks

Tilføj kommentar