18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Detroit Red Wings-Edmonton Oilers (09/02)

Christian Henriksen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Moneyline-spil inkl. overtime og shootout.

Detroit, som er et af ligaens bedste hjemmehold, tager imod ligaens dårligste udehold, Edmonton.

Med 17 hjemmesejre i træk jagter Red Wings NHL-rekorden, som lyder på 20 hjemmesejre i træk. Holdet er stærkt besat og fører i øjeblikket Western Conference, men i de seneste kampe har man måtte undvære målmand Jimmy Howard, hvilket har givet lidt usikkerhed bagude. Ty Conklin stod skidt i lørdagens kamp i Edmonton, hvor han blev udskiftet efter første periode, i en kamp som Oilers vandt med 5-4 efter straffeslag.

Joey MacDonald gjorde det fornuftigt i målet i mandagens kamp i Phoenix, hvor Red Wings tabte med 1-3, men spørgsmålet er, om han kan holde et stabilt niveau?

Flere Detroit-spillere døjer med småskader; skader som de sandsynligvis spiller med, men som hæmmer dem. Red Wings har ikke været overlegne i den seneste måned, og det er blevet til en del spinkle sejre, men det skal dog siges, at holdet er ret gode til netop at vinde kampene, om de så må tage forlængelse i brug eller ej.

Edmonton var godt kørende før lørdagens nederlag i Toronto, hvor man tabte 3-6. Defensivt har man egentlig skrantet en del, men offensiven har været brandvarm, og i aften ventes Khabibulin at starte i målet, hvilket måske kan bringe holdet tilbage på sporet rent defensivt.

Nugent-Hopkins og træner Renney er skadede.

Hvorom alting er, så er Detroit lidt større favoritter end berettiget i denne kamp, og værdien ligger i moneyline 2-tallet.
Denne tråd er relateret til Detroit Red Wings - Edmonton Oilers

1 Kommentar

Tilføj kommentar