18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Caroline Wozniacki-Christina Mc Hale (17/08)

Peter Jensen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Efter at have sat en del points over styr ved Rogers Cup i Toronto kan Wozniacki indhente lidt af det tabte med en god præstation i denne uge ved turneringen i Cincinnati (egentlig Mason, Ohio – turneringen har det mundrette navn ”Western & Southern Financial Group Women's Open”) inden hun skal ud og forsvare sin status som tre-dobbelt mester i New Haven i næste uge, op til US Open. Lodtrækningen har artet sig fint for danskeren, der ikke før finalen vil kunne møde spillere som Na Li, Sharapova, Bartoli og Zvonareva, men kan risikere at skulle forbi Kvitova eller Petkovic i kvartfinalen.

Efter at have siddet over i første runde træder den topseedede verdensetter ind i anden runde, hvor hun skal op mod amerikanske Christina McHale, der kom med i turneringen på et Wild Card og i første runde sendte bulgarske Tsvetana Pironkova ud efter tre sæt. Pironkova er dog ikke den store hard court-spiller og McHale (hvis bedste resultater er kommet på grus) var da også bookmakernes favorit til sejren trods Pironkovas bedre ranglisteplacering.

Wozniacki er klar favorit til dette opgør og på hard court, der er hendes bedste underlag, med motivationen på plads bør hun da også tage sejren her mod en spiller, hvis topniveau ikke er i nærheden af Wozniackis. På dagen kan alt naturligvis ske og selvom motivationen nok skal være der har Wozniacki altså kun spillet én kamp den seneste måned – et nederlag i to sæt til Roberta Vinci i sidste uge.

Jeg skal ikke udelukke at der er værdi i et spil på Wozniacki her, men det er en tand for lavt til at jeg vil anbefale det. Hvad siger brugerne til denne?
Denne tråd er relateret til Caroline Wozniacki - Christina Mchale

4 Kommentar

Tilføj kommentar