18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Benfica-FC Porto (03/04)

Jonas Germannsen har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Et af de allermest legendariske arvefjendeopgør i verden - O Clássico, slaget imellem de tilbagelænede Lisboa-boere fra Benfica og de hårdtarbejdende provinsboere fra Porto, og som sådan en kamp, der har sit eget liv uafhængigt af, hvad tabellen siger.

Men selvfølgelig må aktuelle liga-placeringer være inde i billedet, når man skal vurdere denne kamp: fremragende form til trods er Benfica 13 points efter Porto. Med 5 runder tilbage når denne kamp er overstået er det således ryggen imod muren for Benfica, såfremt de vil bevare et alligevel næsten rent teoretisk håb om at rykke forbi Porto og vinde mesterskabet, og for Porto, der i denne sæson er nærmest uhyggeligt stærke, er sagen ligeledes bøf: 3 points på da Luz vil være lig med et mesterskab.

Den indbyrdes historie er som antydet lang; denne sæson har forbløffende nok budt på en udesejr til hvert hold allerede. Vi satser på udbytte til Porto, der all-round forekommer at stå med både hovede og skuldre over konkurrenterne i 2010-2011-udgaven af Liga Sangres.
Denne tråd er relateret til Benfica - FC Porto

2 Kommentar

Tilføj kommentar