18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Athletic Bilbao-Real Madrid: kommentar

Er ganske enig. Real Madrids selvtillid har helt sikkert lidt et alvorligt knæk i den seneste uge med først et pointtab mod Atletico, som betød man mistede sit sejrsmomentum i ligaen. Derudover fik man en regulær fodboldlektion og en ordentlig omgang tæv på Anfield. (Det største Real Madrid nederlag nogensinde i Champions League, så vidt jeg husker).

Bilbao møder omvendt veludhvilet op, da de for første gang i lang tid ikke har spillet liga- eller pokalkamp i midtugen, som de ellers har gjort rigtig mange gange i de seneste par måneder.

Bilbao tabte godt nok 2-0 ude til Barcelona i seneste ligakamp og kunne have tabt 7-0, hvis især Etoo havde været bare lidt skarp. Men det er ingen skam at tabe der. Det gør stort set alle hold jo og mange taber rigtig stort. Derudover kom nederlaget kun nogle få dage efter den store pokalsucces mod Sevilla, hvor Bilbao på overbevisende vis sikrede sig en plads i pokalfinalen. Mon ikke det blev fejret af Bilbao spillerne de efterfølgende dage?

Bilbaos hjemmebanestatstik er ikke vildt prangende med 6-2-5, men nærlæser man de hjemmekampe lidt, så har Bilbao faktisk været rigtig formstærk på det seneste. Bilbao lagde skidt ud med at tabe 4 ud af deres 5 første hjemmekampe i sæsonen, men siden da er det kun blevet til 1 nederlag i de sidste 9 hjemmekampe. Det nederlag faldt iøvrigt til Sevilla på et tidspunkt hvor man også mødte netop Sevilla i de to pokal semifinaler. I den tabte ligakamp sparede Bilbao et hav af stamspillere.

Umiddelbart ser jeg også klar value på, at Real Madrid ikke vinder denne kamp pga. ovennævnte forhold. Selvfølgelig er der stor forskel på et europæisk tophold som Liverpool og så en spansk midterklub som Bilbao og Real Madrid vil givetvis være meget opsatte på at få genoprejsning oven på deres historisk store nederlag til Liverpool. Men spørgsmålet er om det mentale og det fysiske overskud er til det lige nu. Det tvivler jeg lidt på.
Denne tråd er relateret til Athletic Bilbao - Real Madrid

10 Kommentar

Tilføj kommentar