18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Arsenal-Manchester United (22/01)

Jesper Ambrosius har lagt en analyse op på denne kamp.Analysens indledning:Arsenal mod United har i mange år været en lækkerbisken for fodboldelskere, og jeg ser alle muligheder for, at et underholdende opgør kan udfolde sig igen søndag eftermiddag.

Hjemmeholdet er inde i en svingende periode, hvor resultaterne på hjemmebane ikke har været prangende, og ligeledes er holdet ramt af mange skader samt fravær i forbindelse med African Cup of Nations. The Gunners har ikke scoret mere end ét mål på Emirates de seneste fire kampe, og de har tabt de seneste to udebanekampe.

United har ligeledes været inde i en ret tumultagtig periode, hvor først Blackburn og siden hen Newcastle har vundet over The Red Devils (og hvor begge mandskaber fik scoret tre mål mod henholdsvis De Gea og Lindegaard). Dette slører dog billedet en smule, for Ferguson og co. er spillemæssigt inde i en god periode, hvor særligt Valencia, Welbeck og Carrick har vist blændende fodbold.

Selv om de indbyrdes opgør ikke plejer at ende i en remis, ser jeg fin værdi i spillet. Ingen af holdene har desperat brug for alle tre point, for sæsonen er stadig lang. United har haft taget på Gunners i de seneste år og ser skarpest ud pt., men Arsenal har hjemmebanefordelen og må være særdeles motiverede for at revanchere 8-2 nederlaget i august.
Denne tråd er relateret til Arsenal - Manchester United

Tilføj kommentar