18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Trænerfyring i PSG (Ancelotti og Beckham på vej?)

Paris SG, den franske hovedstadsklub der ejes af milliardforetagendet Qatar Investment Authority, fyrede i går træner Kombouaré.

Fyringen sker selv om PSG onsdag vandt 0-1 ude over Saint-Étienne og dermed indtager førstepladsen i den bedste franske fodboldrække.

Årsagen til fyringen skal findes i at PSG er slået ud den franske ligacup og af Europa League, samt at det endnu ikke (trods liga-topplaceringen) er lykkedes at få de mange stjernespillere til at fungere som et hold. Således var onsdagens sejr decideret heldig.

PSG-sportdirektør Leonardo er nu i færd med at hente en ny træner til klubben. Nr 1 på ønskelisten er Carlo Ancelotti der tidligere har sagt nej, men muligvis er interesseret alligevel.

Sideløbende med trænerspekulationerne er der masser af snak i Paris om David Beckham hvis kontrakt med LA Galaxy er udløbet. Den 36-årige verdensstjerne ønsker at fortsætte den aktive karriere - og PSG skulle efter sigende være meget tæt på at få hans underskrift. Det menes at han vil skrive under når han i start-januar overværer Qatar ATP Open i Doha.

Kilder: diverse franske medier


Mvh
Jens, BetXpert

4 Kommentar

Tilføj kommentar