18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

OL Ishockey: USA - Tjekkiet

Puha, jeg ved ikke om det bare er mig der har stirret mig blind på denne kamp, eller om mange andre, i deres jagt efter et værdispil, bare ser en mere jævnbyrdig kamp end jeg selv.

USA møder Tjekkiet i deres kvartfinale og jeg må indrømme at jeg anser kampen for at være meget ulige. Tjekkiet har godt nok en god stat mod USA, men men men, da man aldrig ved hvilke trupper de to lande stiller med i diverse turneringer, så kan man altså ikke bruge de stats til særligt meget.

Jeg vil meget hellere kigge på den turnering de to hold har haft under dette OL.

Tjekkiets OL har været en blandet omgang. De tabte deres første kamp til svenskerne, som kørte dem fuldstændig over i hele kampen. Tjekkerne så tunge og ufarlige ud i denne kamp. En kamp som lynhurtigt gav indikationer om, at tjekkerne ikke kan være med mod de formodede Top4 hold.

De vandt deres anden kamp med megen besvær mod Letland, en kamp som vel sagtens kan betegnes for en pligtsejr. Tjekkiet viste i denne kamp ikke nogen klasse overhovedet - de spillede simpelthen bare mod et dårligere hold.

I deres tredje kamp tabte Tjekkiet til Schweiz. Schweiz som må siges at være et besværligt hold at møde for alle. De står rigtig godt og mod et hold som Tjekkiet, så er det bare et dårligt match. Tjekkerne vil gerne spille afventende og løbe kontra. Schweiz er på ingen måde et dominerende hold, når de møder nationer som, på papiret, er en klasse bedre end dem selv.

I Playoff kampen vandt tjekkerne dog ret overbevisende over Slovakiet. De sad fuldstændig på kampen - lige indtil tredje periode, hvor de simpelthen var kommet så langt ned i kadance, at de havde rigtig svært ved at komme op i tempo igen. Det var desuden den eneste kamp som jeg har set dem spille godt i.

USA har gjort rent bord i denne turnering og er klart det hold som har spillet bedst indtil videre.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med deres resultater, men jeg kan nævne, at de vandt deres første kamp mod Rusland efter straffeslag. Derefter vandt de stort over Slovakiet og dernæst vandt de stort over Slovenien. De har ikke spillet en Playoff kamp, hvilket giver dem en lille fordel i forhold til hvilede ben.

USA har efter min mening den mest homogene trup under dette OL. Der er ingen store megastjerner som kunne tænkes at ødelægge stemningen/harmonien på holdet. Det er et hold som er bygget op ud fra det udgangspunkt, at man vil tilbage til basis. Altså, have et hold som fungerer som én enhed. Et hold hvor hver mand vil kaste sig foran pucken for at redde sin makker. Sådan et hold har de samlet - og det kan meget vel betyde guld for USA.

USA har naturligvis store navne med i deres trup - selvfølgelig har de det. Stort set alle navne er bærende kræfter for deres respektive NHL hold, men skal man pille 3 spillere ud som har gjort det ekstra godt, så synes jeg at Kessel, Kane og Callahan har vist sig som dem som er villige til at gå forrest.

Jeg ser ikke mange chancer til Tjekkiet i denne kamp og tror på en amerikansk sejr på mere end 1.5 mål.

Edderkoppen

6 Kommentar

Tilføj kommentar