på lørdag siger en legende i italiensk fodbold - alessandro "billy" costacurta farvel som aktiv fodboldspiller.. set i lyset af at manden har rundet de 40 år, er det jo ikke rigtigt noget specielt i det. det der derimod er noget specielt i, er de 20 foregående år - de er nemlig alle spillet for et og samme hold - ac milan. efter cl-finalen næste onsdag takker en anden og endda endnu større profil - paolo maldini - måske også af efter 23 sæsoner (!!!) i den sort/røde trøje. jeg savner virkelig disse klub-ikoner. der er selvfølgelig få tilbage der har viet deres karriere til een klub; del piero, totti, giggs, neville, raul m.fl. men der er efterhåneden langt mellem snapsene.
udover det selvfølgelig nok er vigtigt for klubberne at have spillere der er rygradden på holdet - så tror jeg også at mange spillere ville have fået langt mere ud af det ved at blive i den klub hvor de havde haft deres fodboldmæssige opvækst.
jeg antaster naturligvis ikke at talenter fra de mindre liga´er ønsker at komme til større og bedre klubber for at udvikle sig. men hvad jeg ikke forstår er de spillere der er parat til at kaste håndklædet i ringen så snart der er den mindste modgang - eller der kommer en god pose penge på bordet. på den anden side forstår jeg heller ikke trænere og klubledere der ukritisk hiver det ene afrikanske, sydamerikanske eller-hvad.ved-jeg talent til klubben. de er jo ikke med til at skabe en "fælles-kultur". arsenal og chelsea er vel et godt eksempel. i "gamle dage" havde "the gunners" folk som tony adams, david seaman, ian wright m.fl - i dag kan de jo mønstre et hold uden englændere. i chelsea har man lige terry og lampard - ellers kan resten vel godt betegnes som en gang lykkeriddere, hvis eneste drive er abramovich´s olie-penge. jeg kender mange "gamle" chelsea-fans der simpelt ikke kan stå inde for klubben længere.
nå, det var egengligt bare lige en gang "fodbold-romantiske" tanker på regngrå onsdag
det der derimod er noget specielt i, er de 20 foregående år - de er nemlig alle spillet for et og samme hold - ac milan. efter cl-finalen næste onsdag takker en anden og endda endnu større profil - paolo maldini - måske også af efter 23 sæsoner (!!!) i den sort/røde trøje.
jeg savner virkelig disse klub-ikoner. der er selvfølgelig få tilbage der har viet deres karriere til een klub; del piero, totti, giggs, neville, raul m.fl. men der er efterhåneden langt mellem snapsene.
udover det selvfølgelig nok er vigtigt for klubberne at have spillere der er rygradden på holdet - så tror jeg også at mange spillere ville have fået langt mere ud af det ved at blive i den klub hvor de havde haft deres fodboldmæssige opvækst.
jeg antaster naturligvis ikke at talenter fra de mindre liga´er ønsker at komme til større og bedre klubber for at udvikle sig.
men hvad jeg ikke forstår er de spillere der er parat til at kaste håndklædet i ringen så snart der er den mindste modgang - eller der kommer en god pose penge på bordet.
på den anden side forstår jeg heller ikke trænere og klubledere der ukritisk hiver det ene afrikanske, sydamerikanske eller-hvad.ved-jeg talent til klubben. de er jo ikke med til at skabe en "fælles-kultur".
arsenal og chelsea er vel et godt eksempel.
i "gamle dage" havde "the gunners" folk som tony adams, david seaman, ian wright m.fl - i dag kan de jo mønstre et hold uden englændere.
i chelsea har man lige terry og lampard - ellers kan resten vel godt betegnes som en gang lykkeriddere, hvis eneste drive er abramovich´s olie-penge.
jeg kender mange "gamle" chelsea-fans der simpelt ikke kan stå inde for klubben længere.
nå, det var egengligt bare lige en gang "fodbold-romantiske" tanker på regngrå onsdag