18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Draw No Bet er ikke noget godt valg

11 kommentarer
296 Visninger
Draw No Bet (DNB) er nyt for mig, så jeg besluttede at finde ud af, hvad det egentlig er for noget. Og til min overraskelse kom jeg frem til, at det faktisk er et dårligt tilbud.

Begrundelsen for DNB er, at man forsikrer sit favorittegn mod uafgjort, og den forsikring betaler man for med et dårligere odds på favorittegnet. Forsikringen ligger i, at man får indsatsen tilbage ved uafgjort.

I praksis placerer man en del af sit indskud på uafgjort til odds 1 og accepterer et dårligere odds for resten af indsatsen. Man spiller altså på to forskellige resultater af den samme kamp, og spilder dermed pr. definition en del af indsatsen.

Det kan illustreres med et eksempel:

På Betfair giver Arsenal - Watford 1X2-odds 1,90 - 3,75 - 3,50 og DNB-odds 1,40.
I stedet for at købe et DNB-spil kunne vi placere 1/3,75 = 0,26666 unit på X og (1-1/3,75) = 0,73333 unit på 1.


Ved uafgjort ville vi få udbetalt 1/3,75 x 3,75 = 1,00, mens vi ved hjemmesejr ville få udbetalt (1-1/3,75) x 1,90 = 1,39. Forskellen på 1,40 og 1,39 er ubetydelig, og ændrer ikke på, at DNB reelt er et spil på to forskellige resultater af den samme kamp.

Men er forsikringen så pengene værd? Min påstand er, at svaret er nej.

I eksemplet med Arsenal - Watford vil man altid få en større gevinst ved at spille på enten 1 eller X, end ved at spille på begge resultater samtidig. Det er næppe nogen overraskelse, da det er konsekvensen af at spille på to resultater, hvor det ene udelukker det andet.

Hvis vi ser på, hvordan tilbagebetalingsprocent (TBP) vil være, hvis kampen altid ender med hjemmesejr, vil den med spil på 1 unit være 190 ved spil på hjemmesejr, 0 ved spil på uafgjort og 140 ved spil på DNB.

Her er en oversigt over TBP ved de tre spilmuligheder (Rent spil på hjemmesejr, rent spil på uafgjort og DNB) ved forskellige procenter for hjemmesejr:

PCT - HJE - UAF - DNB
100 - 190 - 000 - 140
095 - 181 - 019 - 138
090 - 171 - 038 - 136
085 - 162 - 056 - 134
080 - 152 - 075 - 132
075 - 143 - 094 - 130
070 - 133 - 113 - 128
065 - 124 - 131 - 126
060 - 114 - 150 - 124
055 - 105 - 169 - 122
050 - 095 - 188 - 120
045 - 086 - 206 - 118
040 - 076 - 225 - 116
035 - 066 - 244 - 114
030 - 057 - 263 - 112
025 - 047 - 281 - 110
020 - 038 - 300 - 108
015 - 028 - 319 - 106
010 - 019 - 338 - 104
005 - 009 - 356 - 102
000 - 000 - 375 - 100

Tabellen er måske lidt uoverskuelig, men hvis man ser nærmere efter, viser det sig, at DNB aldrig er det bedste valg. Hvis kampen ender med hjemmesejr i 70% af tilfældene eller mere, er TBP højere ved spil på 1 end ved spil på DNB, og hvis kampen ender med hjemmesejr i mindre end 70% af tilfældene, er TBP højere ved spil på X end ved spil på DNB. I praksis ligger skillelinjen ved 66,7%, men tabellen er af hensyn til overskueligheden lavet i 5%-intervaller.

Der er altså under alle omstændigheder mindre værdi i et spil på DNB end ved et rent spil på enten 1 eller X.

Tabellen kan gøres lidt mere overskuelig ved at fjerne linjer med procenter på 50% og derunder. Det giver mening, da DNB er en forsikring af et favorittegn. Samtidig har jeg tilføjet den procent, som giver balance mellem rent spil på hjemmesejr og DNB.

PCT - HJE - UAF - DNB
100 - 190 - 000 - 140
095 - 181 - 019 - 138
090 - 171 - 038 - 136
085 - 162 - 056 - 134
080 - 152 - 075 - 132
075 - 143 - 094 - 130
070 - 133 - 113 - 128
067 - 127 - 125 - 127
065 - 124 - 131 - 126
060 - 114 - 150 - 124
055 - 105 - 169 - 122

Nu fremtræder et klart budskab:

Hvis man forventer, at Arsenal leverer lige nøjagtigt to sejre og én uafgjort (66,7% hjemmesejre) i tre hjemmekampe mod Watford, er det ligegyldigt, om man spiller på hjemmesejr eller DNB. Begge steder bliver TBP 127. Men hvis man forventer lidt mere af hjemmeholdet, er det mere favorabelt at spille rent 1. Hvis man derimod betragter kampen som værende mere lige, og ikke tror, at Arsenal kan vinde to af tre hjemmekampe mod Watford, skal man spille X.

DNB er altså aldrig det bedste valg, hvis man er i stand til at give et blot nogenlunde kvalificeret bud på holdenes styrke.

11 Kommentar

Tilføj kommentar