18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Dortmunds pointhøst i Bundesligaen 12/13

Jeg sad lige og skimtede langtidsspil igennem hos Pinnacle og studsede lige over den point-linie de har sat for Dortmund - 72,5 point.
I egen optik og hvis man kigger rundt omkring hos bookmakerne er Bayern favoritter til at vinde ligaen og Dortmund giver odds 2,5-2,8 igen for at blive mestre de steder jeg har kigget. Så forudsætter vi at bookmakerne giver ca. 40% chance for Dortmund som mestre, så vil der omvendt være ca. 60% for at de ikke bliver mestre.

Og her kommer pointlinien så ind i billedet, for siden 1999/2000-sæsonen (har ikke kigget længere tilbage) er det kun sket én gang at et hold ikke har vundet mesterskabet, men alligevel fået 73 point eller mere, hvilket i øvrigt var sidste år. Faktisk er det også sket 5 gange at ingen hold har fået mere end 72,5 point.
Og Pinnacle har valgt at give odds 1,99 for under 72,5 point til Dortmund, hvilket svarer til at vi skal finde min. 51% sandsynlighed for det.
Så fastholder vi de ca. 60% på at Dortmund ikke vinder mesterskabet, så skal der være mere end 15% chance for at Dortmund ikke vinder samtidig med at de får over 72,5 point, hvilket jeg synes virker af meget. Og her har vi endda ikke taget den faktor med at Dortmund kan vinde mesterskabet samtidig med at de får under 72,5 point.

Men hvad siger I andre derude? Nu er fodbold jo ikke bare historik og statistik, men jeg synes linien virker til at være sat for højt.

8 Kommentar

Tilføj kommentar