18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Danske Spil: Oddset-spillerne vandt 8 millioner i aftes

Pressemeddelelse fra Danske Spil

Det blev en usædvanlig flot onsdag for spillerne, der vandt mere end 8 millioner kroner på Oddset. De kan i høj grad takke en håndfuld store fodboldhold, der vandt sikre sejre.

Mens håndboldfeberen hersker over det danske land, viste Oddset-spillerne onsdag aften, at det var en god ide også at holde fokus på de europæiske fodboldkampe. Da dagen var omme, kunne de nemlig juble over en særdeles givtig aften. Samlet vandt spillerne nemlig stort på Oddset og sikrede sig et overskud på 8,2 millioner kroner i går.

- Spillerne scorede især mange præmier på handicapkampe. Når de store, populære fodboldhold vinder med minimum to mål, er der altid mange vindere på Oddset. I aftes gjaldt det Manchester City, Real Madrid, Bilbao, Milan og Napoli, der alle vandt klart i deres pokalkampe, siger Jens Nielsen, Produktchef for Oddset og Tips hos Danske Spil, og fortsætter:

- I aften ser vi en lignende stor interesse for handicapsejr til FC Barcelona ude over Getafe. 93% af kunderne spiller på, at Barcelona vinder med mindst to mål.

3 Kommentar

Tilføj kommentar