18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bundesliga-spiller fyret efter shampoo-tyveri!

En knap så "julet" historie som den jeg postede forleden om den italienske spiller der nægtede, at tage imod bestikkelse.

Denne gang skal vi en tur til Tyskland, nærmere bestemt Freiburg, hvor midtbanespilleren Yacine Abdessadki har fået ophævet sin kontrakt som følge af et shampoo-tyveri!

Ja, den er god nok. Efter ophold på et hotel i Köln fik klubben eftersendt en regning på to styks hotelshampoo der manglede fra Abdessadki og Dembeles værelse.

Freiburgs sportsdirektør udtalte følgende til Bild: "Vi kan ikke acceptere sådan en opførsel. Det her vil falde tilbage på hele klubben".

Abdessadkis version af sagen er lidt anderledes. Ifølge ham var der ingen shampoo på hotelværelset da man ankom, så man gik ind til to holdkammerater og lånte deres shampoo. Dembele ringende så til reception og bad efter mere, og det er altså disse to flasker de to herrer valgte at beholde.

Abdessadki og hans folk er stærkt utilfredse med afgørelsen og det er muligt denne shampoo-skandale skal afgøres ved de tyske domstole.

Det er dog ikke første gang marokkaneren bringer sig selv i søgelyset udenfor banen; der undergår i øjeblikket en sag om forsikringssvindel om midtbanespillerens BMW, som han meldte stjålent selvom han var klar over, at den var blevet sendt til Marokko gennem Spanien og dernæst videre til Mauritius.

Skyldig eller ikke skyldig, denne sag er ikke med til at mindske Freiburgs problemer. Klubben ligger til nedrykning og højst sandsynligt skal man allerede i dette transfervindue have et salg af profilen Cissé på plads - selvom man håber at kunne beholde ham til sommer.

God jul - til jer, Freiburg og Abdessadki!

Mvh.
Martin, BetXpert

Tilføj kommentar