18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Blandet dansk fodbold 11/10-09

På en dag der i højeste grad er præget af vigtige landskampe, spilles der stadigvæk divisions og seriebold i Danmark.
Jeg tænkte at der var nogen der eventuelt havde luret et godt spil eller to og kunne komme med dem derinde, eller hvis der bare var nogle gode idéer.

Noget jeg især har tænkt på ved denne runde er hvilke spillere SAS liga holdenes reservehold har tænkt sig at bruge, eftersom der stadigvæk er særdeles prominente navne der ikke er med landshold for de forskellige hold.

Jeg har derfor haft kig på blandt andet Tjørring - Ikast og OB II - Næsby.
Noget der dog også taler for disse spil er placeringer i rækken.
Tjørring ligger 2. sidst, og har kun vundet 1 kamp, dog er det en forholdvis frisk sejr over AGF II. Ikast er derimod på 5. pladsen, og kommer fra en sejr over et af de formodede tophold, Blokhus.
Jeg tror på en Ikast sejr i denne kamp, og forhåbentlig vil de bruge kampen til at få banket lidt selvtillid ind i de slagne spillere fra 1. holdet. (selvom det ikke gik specielt godt imod Esbjerg II)

Den anden kamp er OB II - Næsby.
Her taler placeringen alene for at der kunne ligge en hjemmesejr og vente.
OB ligger nummer 2 mens Næsby ligger nede som nr. 10.
Det der dog kunne være faresignaler for dette spil er de to holds respektive form.
Næsby kommer fra to meget overbevisende sejre (7-1 og 3-0) mens OB kommer fra en sejr, men før dette fik de to snittere på 5-1 begge gange imod Hjørring og Ikast.
Jeg har ikke kunne finde nogle indikationer på om OB har tænkt sig at benytte nogle af deres SAS liga spillere, men jeg havde tænkt lidt at spillere som Runstrøm, Troest, Rune Pedersen og Henrik Hansen kunne få noget spilletid.

En kamp der ikke har noget med reserveholdsbold at gøre, er kampen i 3F ligaen (kvinder) mellem Viborg og Sønderjydske.
Jeg må starte med at sige at det kun er bygget på et kig på lidt statistik fra ligaen.
Viborg er nummer 7 med 2-1-4 og en målscorer på 12-24. Ikke prangende, men bestemt mere prangende end modstanderen.
Sønderjydske er sidst med 0-0-8 og en målscorer på 7-42!
Viborgs to sejre er kommet imod de to hold der ligger mellem Viborg og Sønderjydske, Vejle og FC Damsø, via 3-0 og 3-1, og disse sejre er kommet i de to sidst spillet kampe.
Lige pt. er oddset på Viborg sejr 1.75 og jeg kan ikke lade være med at prøve den af når man ser på statistikken for denne liga.
Det skal lige tilføjes at Viborg endda også er på hjemmebane.

Held og lykke til alle på denne skæbnesvangre landskampslørdag. Kom så Danish Dynamite.

5 Kommentar

Tilføj kommentar