18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

5. etape: Vittel-La planche des belles filles: kommentar

10 kommentarer
1 Visninger
Jeg har lidt travlt umiddelbart efter dagens etapeafslutning, så jeg kommer med min optakt til morgendagens etape allerede nu - bemærk at der kan forekomme styrt på 4. etape, men jeg skal forsøge at opdatere så snart jeg har tid.

Taktik
Det store spørgsmål er om et udbrud holder hjem eller ej. Sky har vist, at de er ligeglade med etapesejre, og de lader gerne et udbrud sejle afsted. Movistar kører næppe for etapesejren, nu hvor Valverde er ude, så hvem skal holde det samlet?

Det skal BMC. Richie Porte er en af favoritterne, og han må være ret interesseret i at få en etapesejr her. Jeg tror, at vi ser Sky kontrollere lidt i starten, hvorefter BMC forsøger at samle det hele. Måske hjælper Trek (Contador), Quick Step (Martin) lidt til.

La Planche des Belles Filles er én af de få bjergafslutninger, der er med i årets løb. I 2012, da Froome vandt, gjorde han det ved at rykke til allersidst. Jeg forestiller mig, at vi får et helt andet løb i år blandt klassementsrytterne. Jeg forestiller mig, at de udnytter hele stigningen. Porte, Froome vil begge åbne i bunden af stigning, forventer jeg.

Man kan sige meget om ruten, men klatrerne har kun tre etaper, hvor de kan være overbeviste om at lave tidsforskelle. Alle andre etaper slutter med en nedkørsel eller flad vej, så der skal laves tidsforskelle på denne stigning. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de henter udbruddet. Jeg hælder dog til, at favoritterne holder hjem.

Favoritterne
Jeg peger i den oprindelige optakt på Richie Porte som favoritten. Årsagen er at han har domineret disse korte etapeafslutninger i år.

Men sandheden er, at Tour de France er anderledes. I de fleste løb i år ser man ikke Sky kontrollere på samme måde, og hvis Porte forsøger at angribe tidligt som normalt, så kan han risikere at blive hentet af Landa eller Kwiatkowski. Hvis Sky vælger at køre på den måde, så kan de sandsynligvis kontrollere festen på det meste af stigningen, før Froome laver sit eksplosive antrit i finalen.

Så mon ikke Chris Froome alligevel er favoritten? Jeg forestiller mig, at det er de to, der for alvor skiller sig ud, mens der derefter følger et felt bestående af følgende ryttere: Aru, Bardet, Chaves, Contador, Fuglsang, Majka, Martin, Meintjes, Yates, Quintana.

Her kan man så begynde at vurdere lidt på deres styrkeforhold. Jeg tror meget på Aru, Bardet, Chaves, Contador, Fuglsang og lidt mindre på Majka, Martin, Meintjes, Yates, Quintana, men det afhænger lidt af dagen.

Danskerne
Den mest interessante dansker er naturligvis Jakob Fuglsang. Rytteren fra Silkeborg er i hamrende god form, og med den korte distance fra Criterium du Dauphine og Tour de France, så må han stadig være skarp på nuværende tidspunkt. Den eksplosive finale er normalt ikke hans kop te, men med den form han har vist for nyligt, er det svært ikke at regne ham som én af etapefavoritterne.

Lars Bak og Michael Valgren skal bare igennem etapen.

10 Kommentar

Tilføj kommentar