18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

4. etape: Mondorf-les-Bains-Vittel: kommentar

Taktikken
Vi vil igen se et tidligt udbrud stikke afsted. Der er dog næsten intet på denne etape, så jeg forventer ikke meget mere end 3-4 mand. Tv-udbrud.

Der er nemlig kun ét bjergpoint på spil, så det betyder ikke noget.

Derfor vil vi se Team Sky sætte et lidt sløvt tempo, som senere vil blive sat af Quick Step, Lotto, FDJ. Ikke meget mere end én mand pr. hold. Katusha vil nok også dukke op mod slutningen, hvis de stadig har tro på deres sprinter, Kristoff.

Der er en mulighed for sidevind, fordi der er lange åbne stykker, men ifølge de vejrudsigter jeg kan finde, er der ikke meget vind at komme efter, så det er nok næppe noget man skal regne med.

Favoritterne
Overordnet set må man pege på Marcel Kittel igen.

Men bemærk etapeafslutningen: Den stiger en lille smule, hvilket især taler til Arnaud Demares fordel. Franskmanden er særdeles formstærk, og mens jeg ikke altid er overbevist over hans kvaliteter på rene bakker (hvilket han dog klarede fint på 3. etape), så er han i den grad dygtig på stigende opløb.

Det er dog ikke mere end at alle sprintere er i spil. Jeg vil bare forvente, at Kristoff, Demare trods alt har lidt bedre chancer. Den er dog ikke så hård, at jeg tror på Matthews. Bare lige for at give en sammenligning.

Det er kun 1,7 % over 1.000 meter, så tro ikke, at jeg tror det ændrer alt. Det skubber bare lige nogle procenter hist og her. Kittel er stadig favoritten.

Hvad med Cavendish? Puha. Jeg synes stadig, at den er svær. Han var god forleden på 2. etape. Måske er formen bare hvor den skal være...? Samtidigt kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Giro d'Italia, hvor Nizzolo (ligeledes skadet op til løbet, få løb i benene) også så god ud i den første spurt, men derefter fadede ud af løbet.

Bud på vinder: Marcel Kittel
Outsiderne: Arnaud Demare, Mark Cavendish, Peter Sagan
Det frække bud: Sonny Colbrelli

Danskerne
Der er ikke meget at komme efter for danskerne på denne etape. Fuglsang skal holdes ude af problemer, og Valgren skal hjælpe med det.

Lars Bak skal køre Andre Greipel i stilling. På anden etape valgte de at køre roligt det meste af dagen, før de for alvor slog til i finalen. Det forventer jeg, at de gør igen her.

1 Kommentar

Tilføj kommentar