18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Liverpool - Stoke (DonLyng1995)

Jeg vil lige ovenpå den noget fesne respons fra en bruger til dit ManU-S'hampton bet, komme med lidt (forhåbentligt) konstruktiv kritik. Især fordi det nødigt skulle resultere i at du sænker din produktivitet, som skal roses - den her side afhænger af inputs fra eksperter såvel som brugere:-)

Mht. bettet, så lyder det rent intutivt meget logisk i mine øre, at sætte CV til fifty-fifty. Liverpool er noget svingende både offensivt og defensivt, og Stoke har bestemt en potentiel fræk offensiv, der i nogle kampe for alvor blomstrer. To svingende hold - ergo 50-50 giver mening:-) det sagt, så gør jeg mig ikke i ov/un eller bts-markedet, så det er bare hvad jeg tror

Mht. returopgør, så er det min opfattelse, at de ofte afspejler resultatet af det første opgør. BT eksperten Dam udtalte i et interview, at det var en af hans yndlingsbets at spille på under, når den første kamp ligeledes var gået under (jo færre mål desto mindre sandsynlighed for BTS). Det taktiske aspekt tager simpelthen over - og det nævner du godt nok, som noget man skal holde øje med. Nu er din liste jo nok ikke rangeret, men jeg ville i alt fald sætte det modargument øverst;-)
Hvad der dog kan modvirke dette argument, er at jeg mindes, at de engelske to-opgørs-cup-kampe ikke benytter reglen om flest udebanemål? Hvis det stemmer, så er Liverpools frygt for indkasserede mål måske lidt lavere i og med at de med "ro" kan angribe kampen ud fra devisen om, at de bare skal scorer flere end modstanderen (uagjort=videre, så bare en bonus).

En anden ting: Du skifter lidt imellem "X-antal-Y-i-Z-antal-kampe"-referencerne. Liverpools indkasserede mål - 5 kampe,; Firminos form - 3 kampe; Stoke målløs - 2 kampe; Norwich/Stoke mål generelt - 23 kampe (sidstnævnte giver måske fin mening, for det er PrL-sæsonens total)
Det er lidt smag og behag, men jeg ville klart foretrække de samme rammer - fx så indkasserede Liverpool kun 5 mål i de foregående fem kampe. Jeg forstår udemærket din pointer, men det fremstår som om man vender "statistikken" til ens fordel, når man skifter på den måde. Jeg ville personligt vælge en fast ramme på 5-6 kampe og så derefter argumentere med ord. Fx så har Firmino fået pladsen som 9'er i en række kampe, fordi Benteke fejler og de andre alternativer er ude, hvilket brasilianeren har udnyttet med nogle gode præstationer.

Igen smag og behag - og alt ovenstående er ment som konstruktiv kritik:-) Og jeg kan sagtens forestille mig, at begge hold går efter struben i god engelsk fight, fremfor en nydelig taktisk affære...
Denne tråd er relateret til Liverpool - Stoke

5 Kommentar

Tilføj kommentar