18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Lukning af konto pga et spørgeskema!

14 kommentarer
15 Visninger
Hej alle sammen :)

Jeg har efterhånden haft en konto hos Bet 365 de sidste 3 års tid. Dette spørgeskema springer så op på bet 365 den anden dag da jeg logger ind:

1. Spiller du for at flygte fra et kedeligt eller ulykkeligt liv?

2. Når du spiller og løber tør for penge, føler du dig så fortabt og fortvivlet, og at du skal spille igen så hurtigt som muligt?

3. Spiller du alle dine penge op, helt ned til din sidste krone?

4. Har du nogensinde løjet for at dække over tid og penge, som du har brugt på at spille?

5. Har du mistet interessen for familie, venner eller hobbyer på grund af dit spil?

6. Når du har tabt, føler du så, at du skal forsøge at vinde pengene tilbage igen hurtigst muligt?

7. Giver diskussioner, frustrationer eller skuffelser dig lyst til at spille?

8. Føler du dig deprimeret eller tænker på selvmord på grund af dit spil?

Jeg tænker ikke rigtig ovre dette spørgeskema. Svarer nej til alle sammen undtagen spørgsmål nr. 6 da jeg føler at det vel er en naturlig følelse at have. Jeg trykker send og kort tid efter bliver min konto suspenderet.

Jeg skriver så til dem hvad der er galt og de siger så, at min konto er blevet suspenderet fordi jeg har svaret ja til det ene spørgsmål der. De ringer så til mig hvor jeg får en af deres medarbejdere i røret. Hun lader mig vente i lang tid og kommer så tilbage og siger at min eneste mulighed nu er at jeg skal selvudlukke mig selv.
Jeg siger, at det gider jeg da ikke, fordi jeg ikke forstår hvorfor jeg overhovedet i første omgang har fået min konto suspenderet. Hun siger så at nu bliver min konto lukket permanent. Der stod ikke noget om at spørgeskemaet ville være afgørende for min fremtid hos bet 365, for tager nogle folk sådan et spørgeskema bare lidt useriøst, så ender de da med at alle på bet 365 får lukket deres kontoer ;)

Jeg kunne forstå hvis jeg havde svaret ja til 7/8 spørgsmål, men et enkelt spørgsmål svarer man ja, og så får man lukket sin konto permanent. Kan det virkelig passe, at de bare kan gøre det? Det virker mere som at de bare vil lukke mig ned på grund af, at jeg har haft meget succes hos dem og de så bruger dette spørgeskema som en dårlig undskyldning for at lukke min konto.

Håber i forstår det jeg skriver. :) Tak på forhånd til dem der gider og læse og eventuelle svarer mig :)

14 Kommentar

Tilføj kommentar