18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kæmpe svans/scam af Nordicbet!

11 kommentarer
1045 Visninger
Kære alle,
Nu blev det min tur til at opleve en ordentlig omgang svans af en dansk bookie.
Sagen kort:

Lørdag eftermiddag kl. 16 tænder jeg op for kampen Man City - Ipswich.
Jeg åbner Nordicbets side og vil spille på kampen.
Kampen er på mit tv kun akkurat startet, spillet max 30 sekunder.
Jeg spiller følgende væddemål:
"Over 1,5 mål inden for de første 29,59 min." til odds 3,50.
Væddemålet står registreret placeret kl. 16.02.

Væddemålet vindes og bliver udbetalt på min konto.
Kontoen og saldoen er intakt hele lørdagen efterfølgende.

Søndag ved log-in er pengene væk.
Ingen besked/email eller noget fra Nordicbet.
Jeg åbner væddemålet igen og ser den står registreret som annulleret.

Kontakter herefter deres support, der bekræfter at væddemålet korrekt er registret som annulleret. De har oplevet tekniske udfordringer og mit væddemål er blevet placeret på deres "pre-match" marked, hvorfor kuponen korrekt er annulleret da begivenheden var startet.

Jeg er målløs.
Kampen er kun lige præcis startet.
Kampen er den første du ser på deres forside da klokken er 16, så selvfølgelig går jeg ind på den.

Hvordan skal jeg nogensinde vide at der er tale om der udbud på pre-match markedet eller om det er live?

Væddemålet i sig selv er ligeså uden indflydelse for, hvorvidt det er på pre-match eller live.
Spillet ligger under intervaller og kan spilles både pre-match og live under kampen.

Ipswich scorer til 0-1 i det 7. minut (5 min. efter at væddemålet er indgået) så der er på ingen måde heller opnået nogen fordel fra min side af væddemålet.

Jeg har selvfølgelig kontaktet Nordicbet og klaget.
Spurgt dem til, hvordan det ender med at være MIT ansvar at de har tekniske udfordringer og får lagt pre-match udbuddet ud efter begivenheden er startet?
Spurgt til, hvad forskel det har gjort på det givne væddemål?

De svarer (selvfølgelig) ikke på mine spørgsmål og henviser til at det er deres regler og vilkår der gør, at væddemålet korrekt er blevet annulleret.

Aldrig læst, set eller hørt om noget lignede dette og er enormt chokeret, det er så hovedløst.

Har BetXpert fortsat en kontakt til jeres samarbejdspartner (her Nordicbet) som kan få et bedre svar end jeg kan på denne sag?
Jeg sender selvfølgelig mailkorrespondancen, hvis det ønskes.

11 Kommentar

Tilføj kommentar