18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Danske Spil afviser Hiddink som næste Chelsea-manager

Danske Spil har markeret sig uheldigt i flere sager her i december jf. andre tråde her på Betxpert, og nu har jeg også mærket dette, hvilket jeg på opfordring deler her.

Jeg spillede den 18. december på, at Guus Hiddink ville blive den næste permanente Chelsea-manager til odds 1,10 - et odds, der indikerer, at Danske Spil vurderede sandsynligheden som relativ stor for dette udfald
Den 19. december blev Guus så præsenteret som Chelsea-manager, men da Danske Spil efter to dage, den. 21. december, ikke havde afgjort spillet, skrev jeg til dem. Den 25. december havde jeg ikke fået et svar, så jeg rykkede dem for et svar, og de svarede, at han ikke er permanent, da medierne omtaler ham som midlertidig/interim.
Jeg hæfter mig imiderltidig ved, at Chelsea på intet tidspunkt nævner Guus Hiddink som midlertidig eller ikke permanent. Jovist, det er en relativ kort kontrakt, men ikke desto mindre er han permanent i forhold til, at det i perioden efter Mourinhos fyring, var assistenterne, der havde ansvaret. Assistenterne var således den midlertidige løsning, mens Guus er den permanente indtil sommer.
Desuden markedsførte Danske Spil spillet som "kommende Chelsea-træner" jf. linket her: http://www.betxpert.com/artike…

Behandlingen fra Danske Spils kundeservice er også i tråd med, hvad andre brugere har oplevet, da jeg bliver spist af med følgende, hvorefter jeg har involveret Betxpert:
"Hej Mads

Det bliver desværre ikke anderledes end det er nu.


Med venlig hilsen


Louise"

Noget tyder på, at deres kundeservice har fået instruktioner om at afvise alt.

Mvh
Mads

15 Kommentar

Tilføj kommentar