18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bet365 og problemer med Livespil, III

7 kommentarer
177 Visninger
Så er den gal igen. Som titlen antyder, har jeg to gange tidligere oprettet tråde herinde omkring et problem med livespil hos bet.365:
http://www.betxpert.com/forum/…
http://www.betxpert.com/forum/…

Denne gang er problemet lidt anderledes, men attituden fra 365 er den samme: der er ikke noget galt.

Situationen:
Natten til i dag, søndag, placerer jeg et 3-cifret beløb i 3. quarter på Indiana Pacers til at vinde ude over Detroit Pistons til odds 6,00. Jeg véd, at jeg indtastede 3 tal, og det kunne også ses igennem godkendelsesproceduren. Spillet bliver accepteret, og jeg vender koncentrationen tilbage mod kampen med henblik på yderligere spil. Et øjeblik senere undrer jeg mig dog over, at beløbet tilsyneladende ikke er blevet trukket fra min konto, og jeg tjekker hurtigt historikken. Her står spillet ganske rigtigt noteret, men det sidste tal, et '0', er blevet fjernet, og dermed er der kun blevet spillet for 1/10 af det indtastede beløb.

Tastede jeg forkert? Nej. Med 100% garanti er dette ikke sket. Beløbet tjekkede jeg under godkendelsesprocessen, ligesom den mulige gevinst ('returbeløb' står der hos 365) også stemte overens med en 3-cifret indsats.

Jeg skyndte mig at lave et nyt spil, men denne gang til et markant lavere odds, og derefter henvendte jeg mig til 365 via chatten. Det fik jeg ikke lige noget ud af, men de ville undersøge det. Jeg modtog nogle timer senere følgende svar:

- "Vår tekniske avdeling sier det ikke har vært noen probleme i dag og kunne ikke finne noen feil i forbindelse med plasseringen av ditt veddemål."

Dette accepterer jeg ikke, og skriver følgende email tilbage:

- "Sidste gang jeg henvendte mig til Jer omkring et problem med et LIVE-spil fik jeg senere at vide af en medarbejder, at I til at starte med ikke havde tjekket tingene helt til bunds. Jeg vil gerne sikre mig, at I har tjekket det ordentligt denne gang, og at I er sikre I jeres sag...?

Det drejer sig om dette væddemål: XXXX

Jeg indtaster dkk YYY,- som indsats og trykker på 'spil'. Under godkendelsesprocessen står der, at det er odds 6,00, at indsatsen er YYY,-, og at returbeløbet er YYY,-. Kuponen bliver godkendt, og jeg undrer mig over, at der tilsyneladende ikke er taget et beløb svarende til YYY,- fra min konto. Jeg tjekker med det samme historikken, og der kan jeg se, at kuponen er kørt igennem med blot YY,-. Systemet har altså fjernet 0'et.

Dette fjernede fuldstændig min koncentration fra kampen, og jeg fik slet ikke sat de penge, som jeg ønskede at sætte. Dette bliver ikke bedre af, at spillet rent faktisk gik hjem, og at jeg på min kupon blev "snydt" for 90% af gevinsten...

Jeg vil bede Jer om at tjekke Jeres system en gang til og melde tilbage snarest."

Nogle timer senere modtager jeg så følgende svar fra 365:

- "Tak for din e-mail.

Vi er sikre i vores sag og det er blevet undersøgt.

Indsatsen vil ikke kunne ændre sig. Hvis du indtaster YYY kr i indsats så trækker den YYY kr. og hverken mindre eller mere.

Du opdager yderligere med det samme at du kun har spillet YY kr. på spillet, så du havde rig mulighed for at spille de resterende YYY kr. efterfølgende eftersom du opdagede at du ikke have spillet det fulde beløb du ville."

Til dette sidste afsnit i mailen skriver jeg følgende:

- "Dette er et decideret flabet svar. Vi snakker om et livemarked på NBA: odds rykker sig meget hurtigt. Odds 6 var pist væk, da jeg opdager fejlen. Om ikke andet, bør I undskylde for denne flabede bemærkning, da I om nogen burde kende til oddsbevægelser på NBA-livemarkeder og forsinkelser på godkendelse af livevæddemål."

------

Da jeg ved, at det er nyttesløst at skrive mere med 365, opretter jeg så i stedet for denne tråd, og så kan det jo være, at BetXpert kan få nogle ting til at ske. Et er dog sikkert: jeg har kun fået 10% af min gevinst.

Mvh
Reck B.

7 Kommentar

Tilføj kommentar