18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bet365 nægter at bevise vundet spil.

6 kommentarer
1 Visninger
Hej,

Er godt klar over der mangler et e i "det", men der var ikke plads til mere.

Kort version af sagen: Bet365 siger de har udbetalt en gevinst på et spil, men nægter at vise nogen form for bevis.

Uddybning:
Jeg placerede i sommer en hel masse langtidsbets på Superligaen ved forskellige bookmakere bl.a. et spil ved Bet365 hvor FCK skulle ende højere end Brøndby (for 300 euro til odds 1.33) inden de satte min limit ned til ca 20 kr.
Jeg har naturligvis noteret alle langtidsspil ned på et Excel-ark for at kunne følge med undervejs samt "bevise" noget i tilfælde af det skulle blive nødvendigt.

Da udfaldet af væddemålet nu er sikkert selv om spillet ikke er afgjort skriver jeg i dag til dem og spørger om de alligevel ville udbetale gevinsten nu. Til min store forundring kunne jeg ikke finde spillet under mine ikke-afgjorte spil.
Jeg skriver derfor til supporten og fortæller jeg har placeret dette spil 15/07 2010 og spørger hvad status er.
Han fortæller til min overraskelse at spillet kun var for €200 (og ikke €300, som noteret da jeg indgik spillet), men at €200*1,33 allerede var blevet udbetalt 23/04 2011 på trods af udfaldet endnu ikke var afgjort. Han kunne dog ikke sige hvorfor de skulle havde valgt at gøre dette.

Jeg har ikke bemærket at pengene skulle være gået ind for en måned siden, og jeg kan ikke se dette på nogle af mine posteringer eller kontooversigt. Jeg kan gå tilbage til Juli og finde spillet og den vises nu som vundet, men intet om hvilken dag spillet skulle være afgjort og pengene skulle være godtgjort og jeg er ikke i stand til at se dem være gået ind nogle steder.
Naturligvis beder jeg dem sende screenshot eller anden bevis for at de har sendt mig pengene, at de er gået ind på min spillekonto en given dato og min saldo derfor er gået fra A til B.
De har selvfølgelig adgang til dette, men nægter at sende dette til mig.
Jeg beder så venligt om at tale med supporterens supervisor som åbner op med at sige de nægter at bevise dette og vil intet mere gøre.

Bet365 har et godt ry, men hvorfor siger de de har udbetalt mig pengene, bekræfter de kan bevise dette, men nægter at gøre det?

Det er begrænset hvor store spil man får ind ved Bet365, da de forholdsvis hurtigt sætter en på limit hvis man vinder over en længere periode. Men jeg føler mig nu ikke længere sikker på mine penge derinde når de laver sådan nogle numre.

Jeg har stadig uafgjorte væddemål derinde til potentielt 50.000 kr, og jeg ville da være træt af de pludselig meldte at de havde betalt mig dem, men ikke kan vise hvornår eller hvorfor.

Nogle gode råd?

6 Kommentar

Tilføj kommentar