18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Blog - Min vej til at blive en vindende spiller

6 kommentarer
587 Visninger
Hej BetXpert brugere,

Efter lang tids lyst og mange overvejelser, er her mit første indlæg i en forhåbentlig lang serie.
I tænker nok - hvem er ham R.Blanco? Hvad er formålet med denne blog? Og er det noget vi kan bruge til noget?
Bare rolig, jeg skal her i mit første indlæg prøve at give jer svarene på ovenstående - og ja så må i jo selv vurdere om det er noget i gider at følge med i.

Først lidt om mig selv... og mine erfaringer med betting.
Jeg er idag i starten af 30'erne, har altid interesseret mig for sport, især fodbold, og har siden jeg som en lille knægt spillede tips 13 med min far om lørdagen haft interesse for spil og betting. I årene der er gået, har jeg altid spillet, og især da jeg var studerende brugte jeg meget tid på det, hvor der virkelig blev nørdet med det. Det skal siges at jeg har brugt rigtig mange lærepenge på at komme til der hvor jeg er idag, og mangler stadig at bevise overfor mig selv at jeg kan være en vindende spiller(mere om det senere). Jeg har været det hele igennem: erkende at singler var vejen frem, erkende at man skulle vide hvad Betvalue, CV og alle de andre udtryk betyder og at det er pisse svært at vinde over bookmakerne over tid. Jeg har flere gange forsøgt at tage min betting seriøst, men har hver gang af den ene eller anden årsag ikke formået at holde snuden i sporet. Det er blandt andet formålet med denne blog, at skulle berette om sin betting og ikke kun stå til ansvar overfor sig selv. Ved selvfølgelig godt at det i sidste ende kun er mig selv jeg står til ansvar for, men mit håb med denne blog er at den kan give mig følelsen at at jeg skal bevise mit værd overfor andre og ikke kun mig selv.
Så ja, er ret erfaren indenfor betting, men har bare aldrig fået sat det i system og bevist at jeg over en længere periode kan være en vindende spiller.

Nå, hvad er så formålet med denne blog?
Som ovenfor beskrevet skal den forhåbentlig være med til at få mig til at holde snuden i sporet. Derudover skal den "tvinge" mig til at reflektere over min spil og strategier, og forhåbentlig er der nogle af jer der gider at læse med og dele ud af jeres tips og tricks.
Jeg har selv været passiv bruger af BetXpert gennem alle årene og har elsket at læse med, når andre har berettet om deres betting og hvordan de har formået at gøre det til en god indtægtskilde for dem. Især Jesper Asbirks indlæg omkring livet som pro trader har været spændende læsning. Men jeg har altid tænkt at det kunne være fedt at høre om en "Rookies" udfordringer og tanker. Så ja nu vil jeg selv prøve at bidrage med dette.
Jeg har ikke en klar ide om hvad mine indlæg skal indeholde, men jeg tænker er at berette om mine tanker, udfordringer, fejl, metoder, strategier og hvad der ellers finder min interesse. Kom gerne med ideer eller ønsker.

Hvad er så mine mål med betting?
Ja i først omgang skal jeg bevise overfor mig selv at jeg kan være en vindende spiller. Det skal her siges at det er meget små indsatser som jeg spiller for pt. I første omgang handler det altså i bund og grund og at bevise overfor mig selv at jeg kan dette, og så er ambitionen selvfølgelig at skalere op med tiden.
Min drøm, og ja slet ikke et mål lige pt, er at jeg kan gøre betting til en betragtelig indtægtskilde i fremtiden - men det forventer jeg ligger mange år ud i fremtiden...

Hvor er jeg så idag?
Jeg startede for snart to uger siden med at sætte penge ind hos to bookmakere, og begyndte at holde regnskab med mine spil. Jeg har været meget kritisk i mine spil pt, og det er nok også årsagen til at det kun er blevet til 19 spil, men en tbp på 103,3%. Jeg ved at samplen er minimal, og blev blot nævnt for at i vidste hvor jeg stod idag.
I mit hoved har jeg en ide om at jeg først kan lave min første endelig konklusion når jeg runder de første 1000 spil.

Jeg håber at i vil følge med i min rejse mod at blive en vindende spiller og kom gerne med ris/ros/ideer.

Mvh. R. Blanco

PS mine spil i aften:

Schalke over 2,5 hjørne - spillet live efter 10 min til odds 1,97
Over 1,5 mål i atletico - juve - spillet live efter 10 min til odds 1,8

6 Kommentar

Tilføj kommentar