EM i Cykling 2023 - Ruten
Herrernes EM i linjeløb i Hollandske Drenthe nærmer sig med hastige skridt. Vi tager et kig på ruten for EM i cykling-ruten.
EM i cykling 2023 afholdes i den hollandske provins Drenthe. En del cykelfans kender formentlig allerede området fra det hollandske endagsløb Ronde van Drenthe, som køres hos både herrerne og kvinderne.
Dette års udgave blev vundet af norske Per Strand Hagenes fra Jumbo-Visma foran danske Tobias Lund Andresen, som kom ind otte sekunder efter.
Det var dog en noget af rute end denne EM-rute. I Ronde van Drenthe skulle stigningen VAM berg nemlig kun forceres to gange. Ved EM skal rytterne bestige den hele syv gange. Målet ligger på toppen af stigningen.
De første 113 kilometer er dog så godt som pandekageflade inden første møde med VAM berg. Det skal blive interessant at se, hvor stor betydning den blot ca. 600 meter lange stigning ender med at få. Den stiger med tæt op seks procent i snit.
Det er desuden værd at bemærke, at der er ca. 14 flade kilometer mellem hver opstigning af VAM berg. Dermed har man altså mulighed for at komme tilbage, hvis man bliver sat på stigningen.
EM i cykling-ruten og danskerne
Danskernes mål er klart - vind EM med Mads Pedersen. Lidl-Trek profilen er blandt de helt store favoritter til at vinde dette EM.
For Danmark handler det derfor om at sikre, at Mads Pedersen får muligheden for at spurte om sejren. VAM berg bør ikke volde Mads Pedersen de store problemer, hvis han har ramt formen.
Der vil naturligvis være folk, som vil forsøge at rykke på VAM berg. Her kan Danmark vælge enten at føre med folk som Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard, eller de kan få eksempelvis Andreas Kron til at med i rykkene.
Mads Pedersen og Danmark har umiddelbart også interesse i et hårdt løb. Det kræver dog, at der bliver trykket til den på passagerne af VAM berg. Der er nemlig ikke andre terrænmæssige udfordringer på den overvejende flade EM-rute.