18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Danmark - Bulgarien: Danmark holder nullet

2,03Betfair
Parken
Spiltip af Kugelblitz den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Danmark skal forsøge at køre videre på bølgen fra fredagens flotte 3-0-sejr over Tjekkiet. Tirsdag aften venter Bulgarien, der lidt overraskende har placeret sig som 2'er i gruppen.

Bulgarerne har dog spillet en kamp mere end de resterende hold, og har desuden haft fordel af at møde både Armenien og Malta. Pæne resultater mod Italien, Tjekkiet og Danmark viser dog, at Bulgarien er et mandskab der skal tages seriøst.

I den omvendte kamp kom Bulgarien foran på et tidligt mål, efter et forsvars/målmands-koks, men fik derefter vist en spiller ud og koncentrerede sig derefter fuldkommen om at forsvare.

Defensiven bliver formentlig udgangspunktet igen; disciplin og organisation er holdets force - trods 6-0-sejren over Malta er man ikke et udpræget offensivt hold.

Danmark har kun tabt én af 34 VM-kvalkampe på hjemmebane og er gjort til ret store favoritter her. Man skal passe på med at undervurdere bulgarerne, men gæsternes chance bliver formentlig at forsøge at afholde DK fra at score.

Danskernes defensiv viste sig fra sin positive side mod Tjekkiet og kan man fortsætte i samme spor, kan det meget vel blive svært for Bulgarien at finde vej til nettet. Generelt er den danske defensiv stærk på egen græs, hvor man ofte holder mellemvare-holdene fra at score.

Betfair stikker ud med odds 2,03 (efter komm.) på at Danmark holder nullet (andre i lejet 1,80-1,91) - i mine øjne holder det akkurat værdi.
Chance
51%
Betvalue
1103,5%
Spilbar ned til odds
1,96
Rigtig/forkert
Læs Betfair-anmeldelse
Betting tip

SITUATIONEN I GRUPPE B

Italien 3-1-0 10-4 10p

Bulgarien 2-3-0 10-3 9p

Danmark 1-2-1 5-4 5p

Tjekkiet 1-2-1 3-4 5p

Armenien 1-0-2 2-4 3p

Malta 0-0-4 1-12 0p

Bulgarien har spillet en kamp mere end Danmark og en dansk sejr vil således betyde, at man vil være tæt på en andenplads. Bulgarerne har ligeledes haft fordelen af at møde Armenien og Malta (begge på eget græs) - noget Danmark endnu ikke har gjort.

DANMARK

3-0 sejr over Tjekkiet - og så endda på hjemmebane? Den ukuelige nationale optimisme (der kan være ligeså udtalt - og malplaceret - som sortseernes Olsen-raus råb) er ligeså stille vendt tilbage, men man skal stadig huske på at det var Danmarks første sejr i gruppen.

Man skal dog også huske, at med udekampe mod Bulgarien, Italien og Tjekkiet er de formodede sværeste kampe overstået og man kan nu se fremad.

Tjekkiet-kampen gav en række positive punkter. Ét af dem var Andreas Cornelius, der udnyttede sin fysik til fulde og gjorde livet svært for det tjekkiske forsvar. Christian Eriksen spillede også en god kamp og midtbanekonstellationen med Zimling og Stokholm fungerede også fint.

Den danske defensiv skal også have store roser med på vejen, hvor Simon Kjær spillede sin nok bedste kamp i landsholdstrøjen og Daniel Agger også leverede en solid præstation. De to backs, Simon Poulsen og Lars Jacobsen, gjorde mindre væsen af sig, men har altså ikke spillet sig af Olsens hold.

MEN: inden vi går helt i patriotisk selvsving, skal det anføres at første halvleg bestemt ikke var noget festfyrværkeri og at tjekkerne generelt ikke lykkedes med at sætte danskerne under pres i længere perioder.

BULGARIEN

Det bulgarske hold er relativt ukendt hos den gængse fodboldseer, da langt de fleste i truppen spiller i den hjemlige liga.

Alligevel er det lykkes (under radaren og uden de store pragtpræstationer), at snige sig op på en andenplads i gruppen. Holdet er stadig ubesejret, men som nævnt har man haft fordelen af at møde gruppens svageste hold, Armenien og Malta, allerede.

0-0 ude mod Tjekkiet, 2-2 hjemme mod Italien og vel også 1-1 hjemme mod Danmark, trods en mand i undertal, kan man dog ikke tage fra dem.

Det er et ungt hold uden reelle profiler, men disciplinen og organisationen under træner Lubo Penev fungerer godt og selv om man ikke scorer mange mål, er det et hold der er svært at nedbryde. Der har været en vis fremgang at spore efterhånden som man har fået indarbejdet rutiner og indbyrdes aftaler.

På udebane har Bulgarien ikke tabt i tre kampe i træk og det er bl.a. lykkes at vinde 2-1 over Holland. Godt nok i en venskabskamp, men det var et stærkt hollandshold hvor bl.a. Robin van Persie, van Bommel og Sneijder fik fuld spilletid.

TRUPNYT

Danmark

Daniel Agger, Christian Eriksen og Michael Krohn-Dehli sad alle over søndagens træning. Agger fordi han følger et skræddersyet træningsprogram fra Liverpool, Eriksen pga. overbelastning og Krohn-Dehli med en mindre skade.

De to førstnævnte er 100% klar ifølge Morten Olsen mens Krohn-Dehli stadig døjer med sin skade. Olsen udtaler, at han ikke starter med en spiller medmindre denne er 100% klar.

Ligeledes har Olsen givet pladsgaranti til Stephan Andersen samt hele bagkæden.

Der hvor der kan være spørgsmål om pladserne er umiddelbart:

Stokholm eller Kvist? Den aldrende FCN-kaptajn spillede en fin kamp hvor samarbejdet med Zimling fungerede upåklageligt. Det kan betyde genvalg - noget der lidt ligger i kortene udfra diverse udtalelser.

Nicolai Jørgensen eller Rommedahl? Jørgensen var ret anonym på en uvant højrekant og Lars Jacobsen var ikke så synlig som vanligt. Rommedahl havde haft en hårdt BIF-program, men et par dages pause kan betyde, at han igen er i spil.

Krohn-Dehli fit eller ej? Bliver Celta Vigo-spilleren ikke klar ville det være oplagt, at lægge Jørgensen over på sin vante venstrekant og sætte Rommedahl på højre. Alternativet er Viktor Fischer eller Lasse Schøne, men det virker mindre sandsynligt.

Bud på opstilling: Andersen - Jacobsen, Kjær, Agger, Poulsen - Zimling, Stokholm - Rommedahl/Jørgensen, Eriksen, Krohn-Dehli/Jørgensen - Cornelius

Bulgarien

Højreback Yordan Minev er karantæneramt. Han har spillet alle fem kvalkampe fra start. Han afløses formentlig af Stanislav Manolev, der har spillet højrekant i de fire første kampe, men var skadet i fredags. Han er normalvis højreback på klubniveau og har spillet der hos både PSV og Fulham denne sæson, så det bliver næppe et problem.

Tonev, der afløste Manolev på højrekanten, kvitterede med et hattrick i fredags og det ligner endnu en start for ham.

I forhold til Malta-kampen kan Dyakov foretrækkes som manden bag angriberen fremfor Iliev.

Bud på opstilling: Mikhaylov - Manolev, Bodurov, Ivanov, V. Minev - Gadzhev - Tonev, Dyakov, Milanov, Popov - Gargorov

Fremtidige tips

Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.