18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Bayern München - Chelsea: Draw no bet: 2

Match center
19. maj 2012 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
Allianz Arena
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 49-29-22%
Betvalue: 108,20%
Spilbar ned til odds: 3,23
Rigtig/forkert:
Unibet Spil nu hos Unibet
Finale, Allianz-Arena, München. 

Bayern har klar fordel af hjemmebane.
  
Bag de relativt høje odds på Chelsea ligger dog også holdets skader/karantæner (midterforsvarer Terry, højreback Ivanovic og midtbanefolkene Meireles og Ramires har karantæne. Midterforsvarerne Cahill og Luiz er skadede). Og at holdet spillede meget defensivt (og var lidt heldigt) i semifinalen mod Barcelona. Den taktik går næppe mod dødboldsstærke Bayern.

Men sagen er at Chelsea har flere facetter, taktisk og trupmæssigt – og i øvrigt ser Cahill og Luiz ud til at blive klar (efter henholdsvis 3 og 4 uger ude kan formen dog være tvivlsom). London-klubben bør kunne stille med et ret solidt forsvar og kan, nu hvor man har overlevet den skræmmende Barca-offensiv, skifte fra 4-5-1 til det mere vante (og for Bayern mere farlige) 4-2-3-1 (evt en mellemting: 4-2-1-2-1). Stadig med fokus på solid defensiv organisation, men med mere punch og bredde i kontraangrebene.

Og det kan blive dyrt for Bayern der via en svag defensiv indsats tabte den tyske pokalfinale mod Dortmund med 2-5.

Og man skal huske at Bayern også er mandefaldsramt: Midterforsvarer Badstuber, venstreback Alaba og midtbanemand Gustavo karantæne. Midterforsvarer Van Buyten har været skadet siden januar.

Faktisk vil jeg vove at påstå at tyskerne (smallere trup) er hårdere ramt end Chelsea.

SPILLET

Bet365 har odds 5,0 for ren udesejr. Det giver faktisk en bedre betvalue end det valgte spil, men vi er oppe i et oddsleje hvor det også, money management-mæssigt, er værd at kigge på sikkerheden.

Jeg har – også i respekt for Bayerns hjemmebanefordel, og tendensen til at disse ultravigtige kampe er intense og tætte – valgt et mere forsigtigt spil:

Draw No Bet – dvs med odds 1,0 ved uafgjort i ordinær spilletid.

KARANTÆNERNE (OG SKADERNE)

Cahill og Luiz ser ud til at blive klar. Og så bør Chelsea – selv om styrmand Terry er et stort savn - kunne stille et solidt forsvar, med Bosingwa på højrebacken og Cole til venstre. Og i målet Cech der i mine øjne stadig er fremragende; lige så god som Bayern-keeper Neuer. 
  
På den defensive midtbane kan Chelsea (i modsætning til Barcelona-kampene) nøjes med to mand, fx Mikel og Lampard, og dermed skabe plads til en venstrefløj (nok Kalou). Løbestærke Ramires kan på højrekanten erstattes af fx Sturridge (ikke så energisk i defensiven, men lige så hurtig og pågående fremme).


Hos Bayern har midterforsvarer Badstuber, venstreback Alaba og midtbanemand Gustavo karantæne. Midterforsvarer Van Buyten har været skadet siden januar. 
 

På den defensive midtbane går det nok an (Kroos kan rykkes ned som Schweinsteigers makker, og Müller kan få Kroos' startplads i offensiven). Men de umiddelbare afløsere på venstrebacken og midterforsvaret, Contento og Tymoshcuk, holder ikke topniveau (i mine øjne).

SPØRGSMÅL

Kan Chelseas midterforsvar – svækket uden Terry – holde farlige Gomez (12 CL-mål i denne sæson) fra livet?

Kan Bayerns svækkede forsvar holde de hurtige Chelsea-kanter og den brølstærke targetmand Drogba?

Kan Chelseas højreback – uanset om det er Bosingwa eller den langsomme Ferreira – bremse den finurlige Ribéry?

Kan Bayerns defensive midtbane (nok med den normalt offensive Kroos i en uvant oprydderrolle) holde styr på den snu Chelsea-kreatør Mata?

Man kan have sine tvivl. Men det er en CL-finale – og kampens vigtighed kan få begge hold til at spille forsigtigt. Mange mål ligger ikke nødvendigvis i kortene. Det skal også med at begge hold har en uhyre stærk målmand (selv om Neuer senest droppede mod Dortmund).

DOMMER
Pedro Poenca

41 år

Portugal

CL 2011/12: 5 kampe. 22 gule kort (heraf 2 der blev til 1 rødt). 1 direkte rødt.


BAYERN MÜNCHEN

Den sydtyske storklub landede på andenpladsen (en tak op i forhold til 2010/11 hvor det blev til bronze) i den nys overståede sæson i den tyske Bundesliga. 23-4-7 (77-22). Hjemme: 14-1-2 (49-6)

Trods sejre i de sidste tre runder var Bayern hele otte point efter mestrene fra Dortmund da BL-sæsonen sluttede 5. maj.

Og Bayern blev også sat på plads af Ruhr-byens klub i pokalfinalen lørdag 12. maj i Berlin: Bayern (i stort set stærkeste opstilling) fik en øretæve på 2-5 i en kamp hvor defensiven så grumt usikker ud, især i Dortmunds kontraangreb (Bayern havde bolden mest, men på ineffektiv vis). Den ellers så stærke målmand Neuer (der nær havde nuppet Hummels straffespark til 2-1) begik oven i købet et decideret drop ved borussernes femte mål.

Midtbanen var heller ikke meget bevendt, mens offensiven generelt var ineffektiv, men dog gjorde enkelte gode ting (fx fremtvang Gomez straffespark, og Ribéry scorede et flot mål).

En trist optakt til CL-finalen for Bayern der dog måske kan trøste sig med at Dormund simpelthen er en skrækmodstander: Borusserne har vundet de seneste fem indbyrdes opgør.

CL

Kvalifikation: Eliminerede Zürich via 2-0-sejr hjemme, 0-1-sejr ude.

 

Gruppespil: Nr 1 (4-1-1, 11-6) foran Napoli (1-1 ude, 3-2-sejr hjemme), Man City (2-0-sejr hjemme, 2-0-tab ude) og Villarreal (0-2-sejr ude, 3-1-sejr hjemme).

 

1/8-finalen: Eliminerede Basel via 1-0-tab ude, 7-0-sejr hjemme

 

1/4-finalen: Eliminerede Marseille via 0-2-sejr ude, 2-0-sejr hjemme

Semifinalen: Eliminerede Real Madrid via 2-1-sejr hjemme, 2-1-tab ude (og sejr i straffesparkskonkurrencen hvor Real brændte tre ud af fire spark; Bayern brændte to ud af fem).

Var det fortjent at Bayern gik videre? Tjah, i hvert fald ike synderligt ufortjent. Real startede som lyn og torden i første kamp, i Tyskland, men trak sig hurtigt for langt tilbage og overlod for meget initiativ til tyskerne. Og cirka det samme hændte i returkampen hvor Bayern ellers var nede med 2-0 efter 14 minutter og lignede et hold der var ved at blive løbet over ende. Spanierne løb tør for energi/kreativitet/mod – og Bayern udnyttede muligheden til at kværne sig til en reducering. Da der stod 2-1 til hjemmeholdet, var der ingen der rigtigt turde noget - og dermed blev det til forlænget spilletid og siden straffesparkskonkurrence.

Trupnyt for Bayern

Kilder: fcbayern.teleko m.de, kicker.de

 

Trup:

Kommer

Fravær:

Badstuber (midterforsvar – fast)

Alaba (venstreback – fast)

Guastavo (defensiv midtbane - fast)

Breno (forsvar – reserve)

van Buyten (midterforsvar – ude siden januar; genoptog træningen 3. maj og spillede 62 minutter for reserveholdet i fjerdedivision 11. maj; tabte 0-3)

 

Noter:

Bayerns defensiv fremstår temmelig svækket før denne finale.

Badstuber, Alaba og Gustavo har alle karantæne og efterlader et hul, henholdsvis i midterforsvaret, på venstrebacken og på den defensive midtbane.

I midterforsvaret er der, i hvert fald på papiret, mulighed for at bruge Van Buyten (der netop har forlænget sin Bayern-kontrakt med et år). Den belgiske kæmpe genoptog nemlig træningen i starten af maj og fik en time på banen i en reserveholdskamp (fjerdedivision) mod Ingolstadt 11. maj.

Men han har altså været ude siden 20. januar og er næppe i form til en CL-finale. I øvrigt tabte reserveholdet 0-3, og alle mål blev sat ind før Van Buyten blev udskiftet...

Nej, jeg tror ikke træner Heynckes vil gamble med Van Buyten (OPDATERING LØRDAG: Van Buyten er ikke med i truppen). Mere sandsynligt er det at han bruger midtbanereserven Tymoschuk der har ret meget erfaring med at vikariere i midterforsvaret. Problemet er bare at han ikke er særligt god (synes jeg, i hvert fald): fx er han temmelig langsom.

På venstrebacken er Alabas afløser umiddelbart Contento, men heller ikke han ser god ud; for usikker.

Hvad Luis Gustavo angår, er problemet ikke så meget det hul han efterlader på den defensive midtbane – for at dømme efter sidste BL-runde (1-4-udesejr over Köln) hvor Heynckes valgte at stille uden de CL-karantæneramte, udgør Schweinsteiger og Kroos et fint makkerpar. Og Müller (god kamp mod Köln) kan så få den offensivplads tilbage som Kroos havde taget fra ham.

Nej, problemet med Gustavos fravær, er at den fleksible brasilianer så ikke kan rykkes ned på venstrebacken eller i midterforsvaret...

De var nemlig (sammen med centreforward Gomez) helt klart de svageste punkter mod Köln.

Som BL-ekspert Martin er inde på i kommentartråden, kan Contentos svage indsats betyde at fleksible Lahm rykkes over på venstrebacken, og at den lille Rafinha (hyppigt brugt i den forgangne BL-sæson; god offensivt, knapt så pålideligt bagude) starter på højrebacken.

Men ellers kommer finale-opstillingen nok til at ligne den Bayern brugte mod Köln.

Bud på Bayern-opstilling:

Neuer – Lahm/Rafinha, Tymoshchuk, Boateng, Contento/Lahm – Schweinsteiger, Kroos – Robben, Müller, Ribéry - Gomez

CHELSEA

Londonklubben landede på sjettepladsen i den nys overståede sæson i den engelske Premier League: 18-10-10 (65-46). Ude: 6-7-6 (24-22).

Sæsonen sluttede 13. maj, med en 2-1-hjemmesejr over nedrykningsdømte Blackburn.

Inden de sidste runder havde Chelsea ellers chancen for at nå en tredje- eller fjerdeplads, men klubben havde mange jern i ilden og valgte at fokusere på dels CL-finalen, dels FA Cup-finalen.

Sidstnævnte blev vundet 5. maj på Wembley: 2-1 over Liverpool (de omkringliggende PL-kampe blev begge tabt: 3 dage inden blev det 0-2 mod Newcastle, 3 dage efter blev det til et 4-1-nederlag i Liverpool).

Dermed står Chelsea med en billet til Europa League-gruppespillet. Medmindre klubben vinder CL-finalen mod Bayern – det vil give en billet til næste sæsons CL.

 

CL

Chelsea vandt sin gruppe (3-2-1, 13-4) foran Leverkusen (2-0-sejr hjemme, 2-1-tab ude), Valencia (1-1 ude, 3-0-sejr hjemme) og Genk (5-0-sejr hjemme, 1-1 ude).

 

I 1/8-finalen tabte Chelsea 3-1 i Napoli, men vandt 4-1 hjemme (via forlænget spilletid).

 

I 1/4-finalen mod Benfica vandt Chelsea 0-1 ude og 2-1 hjemme.

I semifinalen eliminerede Chelsea selveste Barcelona via 1-0-sejr hjemme og 2-2 ude.

Fortjent? Det er en endeløs diskussion. Lad os nøjes med at konstatere at Chelsea valgte den taktik der gav holdet de bedste chancer: en ekstrem defensiv krydret med stærkt targetman-arbejde af Drogba og hurtige kontraløb.

Det, kombineret med uhyggelig effektivitet, Cech-klasse i målet samt en del held, gav den samlede sejr mod et catalansk hold der manglede noget variation og effektivitet i angrebsspillet, og som udviste manglende bredde i defensiven (og mærkelige dispostioner af træner Guardiola der ikke burde have holdt Piqué på bænken i London).

TRUPNYT FOR CHELSEA

Kilder: sportinglife.com, uefa.com,

 

Trup:

Cech, Ferreira, Bosingwa, Cahill, Luiz, Cole, Bertrand, Mikel, Romeu, Essien, Lampard, Mata, Malouda, Drogba, Torres, Sturridge, Kalou, Turnbull, Chalobah, Kane

Fravær:

Terry (midterforsvar – fast)

Ivanovic (højreback – fast)

Ramires (midtbane/højrekant - fast)

Meireles (defensiv midtbane – fast/indskifter)

 

Tvivlsom:

Cahill (midterforsvar – fast/indskifter; ude siden )

David Luiz (midterforsvar – fast/indskifter; ude siden )

Malouda (venstrekant – indskifter/reserve)

 

Noter:

Chelsea risikerer at være MEGET svækket i forsvaret. Her har Terry og Ivanovic nemlig karantæne, og Cahill og Luiz er begge tvivlsomme.

Der er dog begrundet håb om at de bliver klar til kampen i München og dermed kan udgøre et temmelig godt midterforsvar (Terrys tilstedeværelse ville dog være at foretrække for Chelsea).

Cahill der blev skadet i returkampen mod Barcelona, var tilbage i normal træning efter 3 ugers pause tirsdag 15. maj; det gik fint, og han erklærede bagefter: ”I'll be fit”.

Samme toner lød fra Luiz (havde været væk i en måned) der også vendte tilbage til fuld træning tirsdag: http://www.sportinglife.com/football/premiership/chelsea/news/story_get.cgi?STORY_NAME=soccer/12/05/15/SOCCER_Chelsea_Cahill.html&TEAMHD=&DIV=&TEAM=&RH=&PREV_SEASON=&BID=321

På højrebacken kan Ivanovic erstattes af Bosingwa der normalt har sin spidskompetence i det fremadrettede arbejde, men som i returkampen mod Barca demonstrerede at han også kan levere en disciplineret indsats i defensiven. Han var endda i midterforsvaret i Barcelona – og dér KAN han også ende med at skulle spille i München, hvis Luiz og/eller Cahill ikke bliver klar. I så fald er det nok den langsomme, men rutinerede og snu Ferreira der tager højrebacken.

Hvad angår de to andre karantæneramte, midtbanefolkende Meireles og Ramires:

Meireles gjorde det godt på den defensive midtbane mod Barcelona, men hans fravær er til at leve med.

Chelsea-træner Di Matteo har nemlig næppe tænkt sig at stille lige så defensivt op mod Bayern (trods udebane) som mod Barca. Altså ingen gentagelse af tricket med 3 (reelt 5, eftersom Ramires og Mata også var meget tilbagetrukne) defensive midtbanefolk.

Di Matteo vil nok snarere vælge den sædvanlige Chelsea-model: 4-2-3-1. Og så er Meireles bestemt ikke automatisk førstevalg til startopstillingen. Oprydderfunktionen kan varetages af Mikel eller Essien (selv om sidstnævnte nok stadig ikke er i topform efter sin lange skadespause der holdt ham ude i et halvt år (til januar), og som manden med ansvaret for både at rydde op og vende spillet, har man jo den snu og rutinerede Lampard.

Ramires – bedste Chelsea-spiller mod Barcelona, sammen med Cech og Drogba – er sværere at undvære. Ikke så meget pga hans speed og gennembrudsstyrke på højrekanten – det har fx en Sturridge også – men fordi han supplerer sin stærke offensive indsats med en stor defensiv arbejdsindsats.

På venstrekanten står kampen om en startplads umiddelbart mellem Kalou og Malouda – begge hurtige og pågående. Sidstnævnte er dog tvivlsom pga en skade og står nok alligevel lidt bagved ivorianeren i det aktuelle hieraki.

Som centreforward har Chelsea to af verdens allerbedste angribere at vælge imellem: Brølstærke Drogba og hurtige Torres (der efter en skidt start på Chelsea-tilværelsen fik en flot afslutning på sæsonen). Mon dog ikke Di Matteo starter med Drogba på banen – til at gøre Bayern-forsvarerne møre – og sætter en frisk Torres på banen engang i anden halvleg.

Bud på opstilling:

Cech – Bosingwa, Luiz, Cahill, Cole – Mikel, Lampard - Sturridge, Mata, Kalou - Drogba

Medmindre træner Di Matteo vælger en mellemløsning i forhold til Barca-kampene: Ikke 4-5-1 eller 4-2-3-1, men fx 4-2-1-2-1: 

Cech – Bosingwa, Luiz, Cahill, Cole – Mikel, Essien - Lampard - Sturridge/Kalou, Mata - Drogba

  • Stort udvalg af sportsgrene
  • Ofte fokus på Skandinavien/DK
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 21. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Sassuolo - Lecce: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
14:00 Viborg - Lyngby: 1
1,82
Placer Bet
14:00 Hvidovre - Vejle Boldklub: 2
2,28
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0,5 Callum Hudson-Odoi skud på mål
2,25
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: (AH: +0,5) 2
1,83
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Over 4,5 Antal hjørnespark udehold
2,02
Placer Bet
16:00 FC København - Silkeborg IF: (AH: +3,0 Hjørnespark) 2
1,85
Placer Bet
17:00 Sandefjord - Lillestrøm: 2
2,40
Placer Bet
18:00 Brøndby IF - FC Midtjylland: Over 0,5 Dario Osorio skud på mål
1,83
Placer Bet
19:30 Freiburg - Mainz 05: 2
2,70
Placer Bet
Mandag 22. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
19:00 FC Nordsjælland - AGF: 1
1,65
Placer Bet

Kommentarer

Feedback