Det ligner et tæt løb mellem Alex, som overlevede sidste uges omsang, og herreduoen Clifforth & Hein. Læs analyse og optakt til 5. liveshow kl. 20.30...

Det spidser til i den danske version af X Factor med kun 5 deltagere tilbage. I aften står den på David Bowie.

Den unge solist Mads Christian røg ikke overraskende ud af showet i sidste uge, lidt uortodoks stemt ud af Remee, da den kvindelige dommer Mette ikke ønskede at skulle vælge mellem to af sine unge solister.

Alex overlevede omsangen og er derfor naturligvis en af favoritterne til at ryge ud i aften. Kan han klare presset? Eller bliver han den fjerde bundfavorit i træk, som forlader showet uden overraskelser?

Bemærk at programmet i aften er rykket til kl. 20.30 pga. håndboldkamp.

Værd at bemærke er også at Blachmans sidste deltager Andrew end ikke røg i omsang i sidste uge, på trods af et urimeligt kedeligt sangvalg. Der må være en del seere der ser potentiale i hans gode sangstemme trods alt.

Denne uge vil Betxperts Highroller ikke lægge så meget vægt på sangvalg og dagsform, da feltet nu er reduceret til 5, men skønner at det mere vil dreje sig om head to head mellem de 2-3 favoritter til at ryge. Sandsynligvis primært Alex vs Clifforth og Hein, hvor Blachman i så fald skal bestemme. Glæd jer til det!

Odds - Stemmes ud d. 18. marts 2016

Bedste odds Bookmaker
Clifforth & Hein 2,25
Bet365
Alex 2,55
Bet365
Andrew 5,00
Bet365
Embrace 41,00
Betfair Sportsbook
Reem 67,00
Betfair Sportsbook

samlet tbp = 93%

Lad os også lige se på bookiernes vinderodds hvor Reem og Embrace lige nu er klare favoritter...

Vinder af X Factor 2016

Bedste odds Bookmaker
Reem 1,90
NordicBet
Embrace 2,37
Betfair Sportsbook
Andrew 21,00
Betfair Sportsbook
Alex 24,00
NordicBet
Clifforth & Hein 34,00
Betfair Sportsbook

samlet tbp = 94%

Chancevurdering før 5. liveshow

Clifforth & Hein synger 'The Man Who Sold the World'

Herreduoen er let gået videre på en blanding af charme, godt sangvalg og patina. Det er helt fortjent at de er nået så langt, og spændende om det kan fortsætte. Jeg vil tro at de ender i omsang med Alex. Primært fordi at vi er nede på kun 5 deltagere, og fordi at Andrew gik videre trods et rigtigt kedeligt nummer i fredags. Reem og Embrace syntes sikre. Dog havde Alex også et lidt kedeligt nummer, men han røg som sagt i omsang. Head to head mod Alex tror jeg det bliver tæt, men Blachman vil formentlig foretrække Alex på en god dag, da han stadig har sin yndlingsgruppe Embrace tilbage. Dog kan det være et minus for Alex hvis han ryger i omdans for 2. uge i træk, hvor Blachman måske vil lytte til seerne. Men Blachman er helt sin egen, og lægger ikke skjul på sine meninger, så hold øje med hans hovedrysten live mht. liveodds. Blachman ønskede mere sang fra den ene af brødrene, hvilket er en ny udfordring i aften. 

Exit: 42%. BV = 94,5%.

Alex synger 'Space Oddity'

Alex bør, trods et halvkedeligt sangvalg sidste uge, være en af favoritterne til omsang. Dog vil jeg mene at han måske kan få en del stemmer fra Mads Christians tidligere yngre seeropland, da han er ung mandlig solist med Mads Christians charme. Clifforth & Hein er nok et lidt andet segment. Men spørgsmålet er om de eventuelle ekstra stemmer er nok for Alex? Odds på Alex åbnede i 2,5 og er ikke faldet modsat Clifforth & Hein. Alex skal også have føvet en ny survival song. Hold også her øje med Blachmans hovedrokkeri live.

Exit: 38%. BV = 97%.

Andrew synger 'Life on Mars'

Andrew vurderer jeg ville overleve en evt. omsang. Han er trods alt Blachmans sidste deltager. Jeg tror dommerne ville foretrække Andrew head to head mod begge de to andre bundfavoritter. Men risikoen er selvfølgelig at Alex får et stemmeboost af seerne, og at Clifforth & Hein vurderes til at være bedre underholdning end Andrew. Men chancen for omsang er meget stor, over 50%, når der er så få deltagere tilbage.

Exit: 18%. BV = 90%.

Embrace synger 'Absolute Beginners'

Gruppen bliver ved med at lave nye versioner af kendte numre, og de bør have en god chance for at overleve en evt. omsang. Vi kender ikke størrelsen af deres seerstemmer, men dommerne er ikke så meget i tvivl. Embrace bør overleve trods en enkelt dårlig dag. Sygdom, forkølelse og influenza kunne være deres eneste risiko, men så ville vi nok have hørt lidt om det? Jeg tror heller ikke det bliver noget problem at synge sange lavet af en mandestemme, David Bowie, da de kan synge ret dybt. 

Exit: 1-2%. BV = 41-82%.

Reem synger 'Quicksand'

Reem har mange fans og vil nok have fået endnu flere efter en flot performance sidste uge. Hun skal synge David Bowie, måske et tema som favoriserer de mandlige sangere, men hun har ligesom Andrew et bredt spekter i hendes sangvokal. Hun stemmes ikke hjem i første hug, og kommer nok heller ikke i omsang uanset hvad. Hendes risiko er også sygdom og forkølelse, men selv her vurderer jeg at hendes stjerne hos både seerne og dommerne ville redde hende. Bid desuden mærke i at Blachman i et heftigt kort øjeblik udtalte følgende i fredags: "Man sender ikke feltets bedste sanger hjem!"

Exit 1%. BV= 67%.

Så alfa omega vil vi formentlig se en omsang mellem enten Alex, Clifforth og Hein eller Andrew, og personligt vil jeg vurdere at en af de to førstnævnte ryger ud. Om det bliver den ene eller den anden i en indbyrdes dyst ville jeg prøve at aflæse live på Blachmans kropssprog. Husk at han ønskede mere sang fra begge brødre.

God fornøjelse, og kommenter gerne jeres ideer, og skulle der sidde nogle David Bowie-eksperter derude, så giv endelig jeres mening til kende.

Husk som sagt at det først sendes kl. 20.30.