Modsat sidste fredag får vi i aftenens liveshow lov at høre sange af nyere dato - sange fra hitlisternes top 10, som mange forhåbentlig kan synge med på. Highroller kigger i denne optakt alle odds og deltagere igennem.

Vi skal have sagt farvel til endnu en deltager i aftenens 4. liveshow af X Factor 2016. 

Blachman efterlod ikke megen spænding sidste uge, og han var meget klar i sin retorik: The Competition var blot en cover-version af Citybois, uden deres charme. Den lader vi lige stå et øjeblik!

Modsat var han nærmest forelsket i  pigegruppen Embrace's optræden, og de har vel nærmest allerede sikret sig en pladekontrakt hos ham.

Det fortæller os meget godt, hvad vi bettere er oppe imod: Kan man aflure Blachmans smag og forkærlighed for det atypiske og avantgardistiske, så kan man også aflure de gode odds. Blachman vægter X-faktoren højt. Embraces vinderodds faldt hurtigt til det halve, og pigerne giver dermed nu favoritten Reem lidt konkurrence i kampen om at vinde.

En Reem som i fredags havde fået en decideret skrækkelig sang i forhold til hendes stemmetype. Hun klarede sig alligevel uden om omsang, altså har hun mange seerfans.

Den unge Mads overlevede omsang, og er derved favorit til denne uges exit.

Odds - Stemmes ud fredag d. 11. marts i fjerde liveshow

Bedste odds Bookmaker
Mads Christian 2,20
Betfair Sportsbook
Clifforth & Hein 3,50
Danske Spil
Andrew 5,50
Danske Spil
Alex 8,00
888sport
Reem 41,00
Bet365
Embrace 50,00
NordicBet

Samlet tbp: 91,6%.

Både Nordicbet og Danske Spil var begge i fredags ude med liveodds, som jeg anbefaler at holde øje med under og efter deltagernes sange.

Analyse af odds og tendenser

Oddset på Mads Christian åbnede i 2,5, men er nu helt nede i 1,90 hos fx Danske Spil, så han er altså faldet en del. Han skal være favorit til exit og skal have øvet en ny 'survival song'.

Tror man modsat at Mads overlever i aften, så giver Danske Spil odds 1,80 for det. Mest sandsynligt er det, at Mads ender i omsang (ca. 67% chance) mod enten Alex, Andrew eller de to bløde mænd, Clifforth & Hein.

H2H mod Andrew vil Andrew ret sikkert vinde. Mod Alex vil mentor Mette formentlig vælge Alex. Mod Clifforth & Hein vil Blachman givetvis prioritere det eksotiske. Mads skal altså i aften håbe på mange seerstemmer, og kan han så få det?

X Factor-chat fra klokken 20

Husk desuden at alle kan debattere X Factor i chatten i aften fra kl. 20.

Find den under "debat" på forsiden eller gå til chatten her.

Chancevurderinger før 4. liveshow 

Mads synger 'Stiches' af Shawn Mendes

Den unge sanger er favorit til at ryge ud i aften. Dels fordi han, trods en okay performance, røg i omsang sidst og derfor nok ikke har mange fans, og dels fordi han trods sin gode Bieber-stemme, unge alder, overraskende sikre stil stadig er lidt 'ordinary' i Blachmans øjne.

Han skal også have øvet to sange på en uge. Hans sangvalg er dog udmærket, en af de mest spillede sang i øjeblikket blandt den yngre del af befolkningen, og med en god rytme, man kan nynne med på. Han vil givetvis få det svært hvis han ryger i endnu en omsang. Jeg vil give ham 67% chance for omsang og 44% chance for exit.

BV= 97%

Clifforth & Hein synger 'Free' af Grafiti6

Igen et virkeligt fint sangvalg fra Remee's side. Clifforth & Hein har mange inkarnerede fans på facebook mm., og det hele afhænger af hvad dommerne føler om deres chancer, skulle de komme ud i en omsang. Scorpions 'Still loving you' ville forresten være et ønskeforslag fra undertegnede, hvis I skulle læse med her.

I en omsang mod Mads tror jeg Blachman vil smide Mads hjem, men mod andre kunne de godt ryge. De var forhåndsunderdogs, men jeg tror de overlever en runde mere grundet sangvalget. Jeg giver 23% for exit.

BV= 81%

Andrew synger 'Calgary' af Bon Iver

Andrew har igen fået et virkeligt underligt nummer, og modsat sidste uge, hvor 'El Toro' det var knald eller fald, og han nok ramte 'knald', så tror jeg ikke han kan overraske positivt med dette kedelige nummer.

Jeg tror han kan risikere at ryge i omsang, hvor han dog nok vil fredes af dommerne, selvom jeg er lidt i tvivl om hvad den teenageagtige Mette syntes om ham. Oddset er dog ikke overvældende. Spil evt. live på ham, hvis Alex eller Mads gør det godt. Jeg vil give ham 50% chance for omsang især grundet sangvalg og 17% chance for exit.

BV= 94%

Alex synger 'Hold Back the River' af James Bay

Et lidt kedeligt nummer til Alex og et nummer, der er længe om at komme i omdrejninger. Alex er en person, som forvandler sig, når han går på scenen. Mainstream og kejtet når han interviewes, men på scenen er han et festfyrværkeri af udtryk og øjenkontakt.

Jeg tror dog han sammen med Andrew og Mads skal have store chancer for at ende i omsang i aften, selvom han måske har mange pigefans. I en omsang tror jeg også han på en dårlig dag kan risikere at ryge ud, da hans type ikke er så avantgarde. Jeg giver ham 35% chance for omsang og 12,5% for at ryge.

BV= 100%

Embrace synger 'Ain't Nobody' af DJ Felix Jaehn

Blachman har vel nærmest allerede sagt det: han er deres måske største fan, og de andre dommere er også vilde med dem.

Embrace spiller det sikre kort denne uge, med en sang som er så enkel og sikker og chilling, at den næsten ikke kan glippe. Jeg tvivler på, de ryger i omsang, og dommerne ville i givet fald sende dem videre. Chance for exit: 2%.

BV= 100%

Reem synger 'Hello' af Adele

Reem trækker de store kanoner frem her. Hun skal synge årets klart største hit, Adeles 'Hello', den nok allerbedste, men også sværreste sang fra 2015.

Et utroligt svært omkvæd hvor hun skal rulle med tungen. Men samtidig en dejlig sang, som mange vil elske at høre. Jeg kan næsten garantere, at hun ikke vil gøre det bedre end originalen, og det er et lidt dårligt tegn. Adele er vel en af de ypperste sangere siden Whitney Houston og Celine Dion.

Men Reems talent, fanskare, muligheder og favoritværdighed vil givetvis redde Reem videre uanset udfaldet, da hun klart ville reddes af dommerne, trods en evt. skuffende første sang. Selve sangen er dog så god og populær, at den er svær totalt at floppe med. Jeg giver hende 2% chance for exit.

BV= 82%

Lyt til alle sangene fra 4. liveshow

Reem (formentlig synges 2. halvdel fra ca. 3:15 inde i videoen):

Mads:

Clifforth & Hein:

Embrace:

Andrew:

Alex: