VM i fodbold står for døren og forude venter en måneds fantastisk underholdning og nervepirrende kampe. For den seriøse bettor venter også en måned med endnu en armlægningsdyst med bookmakerne: Hvem kan regne holdene og chancevurderingerne bedst ud?

Vi ved, at bookmakerne er overordentligt godt klædt på og har alle statistikker tilgængelige. Det kan derfor være svært at finde værdispil på de store markeder, hvis man udelukkende kigger på statistik. Der er dog flere af de mindre markeder, hvor det er mere sandsynligt, at bookmakerne indimellem kan være lidt skæve på den. Det kan eksempelvis være på spil omkring boldbesiddelse, skud på mål eller antal offside-kendelser. Flere bookmakere, eksempelvis Nordicbet* og Unibet*, tilbyder disse spilvarianter.

Husk at tage forbehold

Som altid skal disse statistikker dog tages med forbehold og bør indgå i en samlet større analyse hvor flere faktorer også bliver vurderet. Statistikkerne er baseret på holdenes VM-kvalifikation, og som de fleste nok ved så er der stor kvalitetsforskel på hvilke modstandere holdene har mødt her. Den asiatiske og nord/mellemamerikanske kvalifikationsturnering har ikke ligeså mange stærke hold som den europæiske og sydamerikanske. I den europæiske kvalifikationsturnering er der dog også store udsving i styrkeforholdene, og nogle hold har mødt ringere modstand end andre. Portugal for eksempel i gruppe med både Andorra, Letland og Færøerne. Belgien uddelte store stryg til Gibraltar, Spanien til Liechtenstein og Tyskland kunne nærmest gøre, hvad der passede dem mod San Marino. Det har naturligvis påvirket statistikkerne.

Det samlede overblik fra VM-kvalifikationen

Nedenfor ses det samlede overblik over VM-holdenes statistikker angående boldbesiddelse, afslutninger indenfor modstandernes målramme, afslutninger indenfor egen målramme, offside-kendelser imod eget hold, offside kendelser dømt til modstanderholdet, samt antal redninger af egen målmand. Tallene er et udtryk for gennemsnit per kamp. I Ruslands tilfælde er tallene taget fra alle deres træningskampe i 2017 og 2018, da de på grund af deres VM-værtsskab ikke har spillet kvalifikationskampe. Alle tallene er hentet fra hjemmesiden: www.corner-stats.com . Der mangler et par enkelte opgørelser for de afrikanske hold, angående redninger fra egen målmand, da disse tal ikke figurerer på hjemmesiden. 

Hold Boldbesiddelse i % Antal skud på mål i gms. Antal skud imod eget mål i gms Offside kendelser - eget hold Offside-kendelser imod Redninger
 Argentina 55,61 5,17 3,72 1,83 2,00 2,83
 Australien 61,05 7,25 3,45 1,85 2,70 2,00
 Belgien 62,60 9,40 1,80 2,40 1,50 1,20
 Brasilien 56,89 7,06 4,11 2,28 2,22 3,44
 Colombia 50,83 5,17 4,22 1,89 1,89 3,17
 Costa Rica 49,38 4,69 3,50 1,27 1,87 3,67
 Danmark 59,33 6,08 2,25 1,67 1,08 1,50
 Egypten 49,50 3,00 3,00 1,50 1,17  
 England 65,50 6,90 1,60 1,40 1,10 1,30
 Frankrig 60,10 7,30 1,90 1,70 2,20 1,30
 Iran 54,59 6,88 2,65 1,58 1,92 1,31
 Island 44,70 4,80 3,70 1,70 1,10 3,00
 Japan 55,65 8,24 3,12 2,47 1,35 1,76
 Kroatien 55,50 4,42 2,50 1,17 1,58 1,58
 Marokko 55,43 4,71 1,00 2,50 0,83  
 Mexico 59,06 4,44 3,06 2,73 1,73 2,67
 Nigeria 47,17 2,83 4,50 1,83 1,17  
 Panama 50,56 4,88 4,25 1,25 1,00 4,20
 Peru 49,72 5,56 5,11 1,89 2,06 3,78
 Polen 54,10 5,80 2,80 1,30 2,00 1,40
 Portugal 64,50 8,10 1,70 1,70 0,80 1,30
 Rusland 45,50 3,70 6,00 2,80 2,50 3,57
 Saudi-Arabien 56,07 4,73 3,87 1,73 1,80 3,08
 Schweiz 60,92 6,33 2,42 2,25 0,75 1,83
 Senegal 54,50 2,67 3,00 2,00 1,00  
 Serbien 51,90 4,80 3,90 2,00 1,70 2,90
 Spanien 66,00 7,00 1,50 3,50 1,70 1,20
 Sverige 46,00 5,75 4,25 1,33 2,75 3,50
 Sydkorea 59,73 5,27 3,80 1,33 1,27 3,00
 Tunesien 56,00 5,14 3,29 2,57 2,00  
 Tyskland 69,20 8,20 1,50 3,70 1,60 1,10
 Uruguay 49,11 6,28 4,67 1,89 1,94 3,06

Udvalgte tendenser i hver kategori

  • Mest boldbesiddelse: Tyskland, Spanien, England og Portugal
  • Flest afslutninger indenfor målrammen: Belgien, Japan, Tyskland og Portugal
  • Færrest afslutninger imod egen målramme: Marokko, England, Tyskland og Portugal
  • Færrest offside-kendelser imod eget hold: Kroatien, Panama, Costa Rica og Polen
  • Flest offside-kendelser til modstander holdet: Sverige, Australien, Rusland og Brasilien
  • Flest redninger af egen målmand: Panama, Peru, Costa Rica og Rusland