Sevilla mod Middlesbrough i UEFA Cup-finalen på Phillips Stadion i Eindhoven, Holland.

Tager den spanske matador mon John Bull ved hornene - eller laver englænderne endnu et fantastisk comeback og pløjer hen over de elegante spaniere?

Never say never

I semifinalen mod Steaua tabte Middlesbrough 1-0 i Bukarest og var i returkampen i England bagud med 0-2 (dvs. i alt 0-3) efter 24 minutter. Men en reducering før pausen og tre mål i anden halvleg, det sidste få minutter før tid, vendte op og ned på det hele og bragte en samlet 4-3-gevinst i hus. I øvrigt en næsten-kopi af kvartfinalen, hvor Basel havde vundet 2-0 i første opgør og førte 1-0 i England, før Middlesbrough bombede fire mål ind og vandt 4-1, 4-3 samlet.

I sin semifinale trak Sevilla sig sejrrigt ud af slaget mod Schalke, der måtte nøjes med 0-0 i Tyskland og tabte 1-0 i Spanien.

Finale-analyse

Finalen fløjtes i gang i aften kl. 20:45 (kan ses på TV3+), men inden da skulle man måske lige læse BetXperts analyse og overveje, om en skilling skal på højkant eller ej. Vi mener, at oddsene - uden at være deciderede gaver - er ok: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/#56399

BetXperts UEFA-sæson

I denne UEFA Cup-sæson har vi leveret 104 tip - plus et utal af info-analyser (advarsler mod spil pga for lavt odds) - og har før finalen en tilbagebetaling på 103%. Ikke overvældende, men egentlig heller ikke så skidt, i betragtning af hvor mange tip, der er leveret; hvor mange uudtalelige klubnavne, vi har kørt igennem analysemøllen, fra Liepajas Metalurgs til Hafnarfjördur...

Nyd finalen - og glæd jer til næste UEFA Cup-sæson, hvor vi vender frygteligt tilbage. Nåja, og glem så ikke, at Champions League-finalen spilles i næste uge, d. 17. maj, hvor Barcelona og Arsenal dyster i Paris.