Fire hold er tilbage i kampen om titlen som Europamester i fodbold for U21-mandskaber, og semifinalerne står nu for døren...

 

Hvad hverken Danmark eller England formåede har fire andre hold gjort: kvalificeret sig fra det indledende gruppespil til semifinalerne ved U21 EM i Danmark.

Onsdag aften afvikles de to semifinaler, hvor den største spænding umiddelbart skal findes i den sene af de to kampe.

Kl. 18 tørner titelfavoritterne fra Spanien sammen med den overraskende toer i gruppe A, Hviderusland, der kunne glæde sig over at Island slog Danmark i den sidste gruppekamp, men kun gjorde det med to mål. Det sendte hviderusserne videre, men meget tyder på at det også stopper her.

De unge spanske stjerner kvalificerede sig uden større besvær til semifinalen via sejren i gruppe B, grundlagt på holdets evne til at efterligne A-landsholdets spillestil og levere til tider formidabelt spil.

Spanierne er kæmpefavoritter til at besejre Hviderusland når de mødes på Viborg Stadion, og selvom odds i høj grad også er sat derefter kan der være værdi at finde i et spil på spansk sejr - Martin K. Andersen har således fundet værdi i et spil på at spanierne vinder med mindst to mål.

Kl. 20.45 går det løs i Herning når den på papiret mest spændende af semifinalerne afvikles: Schweiz - der vandt Danmarks gruppe A med maksimumpoint og uden at lukke mål ind - skal op mod Tjekkiet, der tog en lidt overraskende andenplads i gruppe B, foran England.

Det ligner en tæt kamp, og spørgsmålet er om Schweiz på baggrund af sejren i den svage af de to grupper skal være så store favoritter mod et tjekkisk mandskab, der besejrede både Ukraine og England, men led et fortjent 0-2-nederlag til et veloplagt spansk hold, som de er gjort til.

Jens Bøye mener at schweizerne skal være favoritter, men at chancen for at de ikke vinder i ordinær tid er stor nok til at der er værdi at finde i et spil mod Schweiz.

Foruden U21-fodbold kan vi byde på et tip fra den japanske J. League, hvor Torben N. Sørensen har udset sig kampen mellem Yokohama F.Marinos og Alibrex Niigata, hvor gæsterne er svækket af både af nogle skader og - ikke mindst - at tre spillere er væk pga. landskampstjeneste.

Derudover skal vi naturligvis ikke glemme Wimbledon-turneringen, som går ind i sin tredje dag. De sidste førsterundekampe og de første andenrundekampe skal spilles, og her vil vores team af tenniseksperter også byde ind med tips. I skrivende stund foreligger et enkelt tip (Kerber-Robson: over 21 partier), men flere er på vej. Hold øje med siden i løbet af dagen.