OB nåede ikke ind i UEFA Cuppen; det blev ved lige ved og næsten mod stærke Aston Villa i Toto-cuppen. Men fire danske mandskaber er med – og fire bør der stadig være når den igangværende 1. kvalfifikationsrunde er overstået.

FC Nordsjælland har allerede klaret deres del af ærterne ved at affærdige TVMK Tallinn fra Estland med en samlet 8-0-sejr (3-0 ude, 5-0 hjemme). Og i dag bør FCM, FCK og Brøndby følge trop.

Brøndby måtte ganske vist nøjes med 1-0 hjemme i den første kamp mod færøske B36, men uanset hvor meget det blæser deroppe på de nordatlantiske klipper, lader Vestegnens drenge sig næppe for alvor ryste i returkampen. For FCM og FCK ligner det en formssag efter at have vundet på udebane med henholdsvis 6-1 og 4-0 over en walisisk og en nordirsk klub.

Vi har ikke fundet værdi i spil på dansker-kampene – men det har vi i diverse andre. Se Torben N. Sørensens tip til dagens UEFA Cup-runde:

http://www.betxpert.com/ekspert/torben/  


UEFA Cup-datoer

2. kval-runde: 14. og 28. august
1. runde: 18. september og 2. oktober
Gruppespil: 23. oktober-18. december
1/16-finaler: 18. og 26. februar 2009
1/8-finaler: 12. og 19. marts 2009
1/4-finaler: 9. og 16. april 2009
1/2-finaler: 30. april og 7. maj 2009
Finale: 20. maj 2009


AaB i Champions League

Dansk storsejr blev det også til da AaB onsdag tog imod bosniske Modrica i 2. kvalifikationsrunde i Champions League. Aalborgenserne vandt 5-0 og skabte sig et reelt uindhenteligt forspring før returkampen der spilles d. 6. august.

Der er dog stadig et stykke vej at gå før nordjyderne er i selve Champions League...

3. kval-runde: 12. og 27. august
Gruppespil: 16. september-10. december
1/8-finaler: 24. februar og 11. marts 2009
1/4-finaler: 7. og 15. april 2009
1/2-finaler: 28. april og 6. maj 2009
Finale: 27. maj 2009