Denne tirsdag byder på tennis, Tour de France og Champions League.

I det klassiske cykelløb sætter Contador og co. sig påny i sadlerne efter en hviledag mandag. 16. etape går fra Martigny til Bourg-Saint-Maurienne og er en tur i de schweiziske og italienske alper. Men selv om etapen rummer to grumme bjerge - ét udenfor kategori, ét i kategori 1 - slutter den med en nedkørsel. Det kan dog også være dramatisk nok.

Cykelekspert Mikkel Condé (har ramt 9 ud af 12 Tour-tip, med en tilbagebetaling på 131,5%) har udlagt et tip: i en h2h mellem Roman Kreuziger og Tony Martin har Mikkel et godt øje til tjekken. Tyske Tony Martin har gjort det flot, men ser ud til at have ramt loftet for sin formåen.

Tennistip fra ny ekspert
Tirsdagen byder også på et tip fra vores nye tennismand, Lars Baes. Fra WTA-turneringen i slovenske Portoroz - hvor Polona Hercog der har hjemmebane bør gøre kål på italienske Alberta Brianti (kampstart kl. 19).

Champions League
I den europæiske mesterholdsturnering gælder det returkampene i 2. kvalifikationsrunde. De er som altid fordelt over to dage. Onsdag ni kampe - her skal FC København gøre arbejdet færdigt efter sidste uges 6-0-sejr i Parken over Modrica - mens der i dag afvikles otte styk.

En af disse er Slovan Bratislava-Zrinjskij Mostar. Bosniske Zrinjskij vandt hjemmekampen med 1-0, men i Slovakiet bør Slovan trække det længste strå. Læs Torben N. Sørensens analyse (kampstart kl. 19:30).