Brøndby har skabt ekstremt lidt i de seneste to kampe. Nu venter et opgør mod FC København, der kun kan bruge en sejr i bestræbelserne på at hente FC Midtjylland.

I de seneste runder har der været nogle få hundrede tilskuere på plads på stadion, men i denne weekend er der tre kampe, der får besøg af flere tilskuere. En af disse er vel nok den mest interessante kamp i runden, nemlig derbyet mellem Brøndby og FC København.

Her vil 3.000 tilskuere være på plads for at se, om Brøndby kan komme ud af deres offensive dødvande. To kampe i træk er sluttet 0-0 for Brøndby, heriblandt senest 0-0 ude mod mesterskabsfavoritterne FC Midtjylland.

I bundstriden er der primært kamp om at undgå tredjepladsen i pulje 1, mens der er kamp om at opnå tredjepladsen i pulje 2.

AC Horsens - Randers FC

Jeg havde Horsens som en af favoritterne til nedrykning før forårets kampe, men Bo Henriksen har nok en gang leveret et svendestykke. Med den trup, der er dårligere end de fleste andre i ligaen, og et budget, der er lavere end de flestes, har han igen sat et bundsolidt hold sammen.

Østjyderne har hentet 11 point i de seneste fem kampe, trods hård modstand, så man er pludselig tæt på førstepladsen i pulje 2. Den indtager Randers FC lige nu, men de har kun to point ned til Henriksens formstærke mandskab.

Holdene spiller oftest tætte og forholdsvis målfattige kampe. Dog er de seneste to gået over 2,5 mål. Randers vil nok komme efter 0-0 her, da de dermed holder afstanden, mens Horsens aldrig satser butikken. Under 2,5 mål til odds 1,76 hos NordicBet* er bedste bud.

Over/Under odds, AC Horsens - Randers FC, Lør. 20. jun. 2020 kl. 13:00 Linje: 2.5

Over

Under

AaB - FC Nordsjælland

AaB brød heller ikke denne gang forbandelsen i Parken. 0-2 tabte nordjyderne til et velspillende FCK-mandskab, og AaB var vel reelt aldrig i nærheden af noget i den kamp.

FCN kommer også fra et nederlag, nok en gang tabte man til AGF, men i den kamp var man uden stjernen Kudus, som er tilbage fra karantæne her. Det løfter Farum-klubbens offensiv et niveau eller to.

AaB bruger resten af sæsonen til at forberede sig på en pokalfinale, mens FCN stadig jagter fjerdepladsen og vel ikke er helt ude af kampen om tredjepladsen. Det kan ligne en omgang tjubangfodbold, og med tanke på at sæsonens hidtidige to opgør er gået over 2,5 mål, er 1,75 hos Betfair* på det udfald købt.

Over/Under odds, AaB - FC Nordsjælland, Lør. 20. jun. 2020 kl. 18:00 Linje: 2.5

Silkeborg - SønderjyskE

Det er kun med det yderste af neglene, at Silkeborg stadig er i live. Ti point har man op til SønderjyskE, og med blot fire runder igen kan nedrykningen cementeres her. Omvendt kan man også spille lidt håb tilbage, for netop SønderjyskE kommer på besøg søndag.

Silkeborg slagtede i seneste hjemmekamp OB 6-0, og siden spillede man 0-0 i Lyngby. Defensiven er der kommet styr på, mens offensiven mod OB sprudlede. Imponerende af Kent Nielsen, men spørgsmålet er, om ikke det er for sent.

SønderjyskE har spillet sig i en pokalfinale og slog derefter Lyngby, men senest tabte man ude til OB, og generelt svinger Riddersholms mandskab for meget. 

Begge hold har en mand i straffeboksen. SønderjyskE er uden vigtige Absalonsen, mens Silkeborg-defensiven mangler Svenn Crone.

1X2 odds, Silkeborg IF - SønderjyskE, Søn. 21. jun. 2020 kl. 14:00

Silkeborg IF

Uafgjort

SønderjyskE

Esbjerg - Hobro

Endnu et opgør mellem nummer fire og tre, denne gang i pulje 2, hvor Esbjerg er to point efter Hobro. Vestjyderne har set langt bedre ud, siden Troels Bech tog roret, og fire point, samt seks mål scoret, i to kampe gør, at Hobro er begyndt at ryste i bukserne.

Hobro tabte senest klart 0-3 til rivalerne fra Randers, og her fik man Simon Jakobsen smidt ud, så han er i karantæne her. På den konto mangler Esbjerg dog både Dauda og Erceg, så mens Hobros defensiv er svækket, er det offensiven i Esbjerg.

Esbjerg har spillet offensivt, siden Bech kom til, men Hobro kommer med jernstruktur og 0-0 for øje. De seneste fire indbyrdes er gået under 2,5 mål, og begge opgør i sæsonen hidtil er sluttet 1-1. Men 1,71 på under-spillet, som Unibet* tilbyder, byder ikke på værdi.

Over/Under odds, Esbjerg fB - Hobro IK, Søn. 21. jun. 2020 kl. 16:00 Linje: 2.5

Over

Under

Brøndby - FC København

Brøndbys offensive formåen i de seneste kampe har nærmest været pinlig. Først hjemme mod AGF, og sendt i Herning skabte Brøndby absolut intet, men defensiven var solid, så kampene endte begge 0-0. I Herning havde Brøndby en XG på bare 0,11, mens man mod AGF lå cirka dobbelt så højt. 

FC København slog senest AaB uden de store problemer, og især Daramy har siden coronapausen markeret sig stærkt. Løverne har ni point op til FCM, men med to indbyrdes opgør i vente er håbet ikke ude. Der er dog ikke råd til en eneste svipser fra nu af.

Brøndby slog FCK 3-1 hjemme i efteråret, men jeg tror ærligt ikke meget på Niels Frederiksens mandskab p.t. Odds 2,12, som Nordicbet* tilbyder på gæsterne, indeholder værdi. Jeg tror, vi vil se FCK nede omkring 1,90 ved kampstart.

1X2 odds, Brøndby IF - FC København, Søn. 21. jun. 2020 kl. 18:00

FC Midtjylland - AGF

FCM spillede bestemt ikke holdets bedste kamp, da man spillede 0-0 mod Brøndby senest. Defensiven tillod som altid intet, men offensiven skabte for lidt, og Sory Kaba viste endnu en gang, at han ikke er svaret på Ulvenes længsel efter mål.

Nu venter så AGF, der leverer den ene solide indsats efter den anden, i jagten på bronze. David Nielsen kan taktisk godt lide at møde modstandere som FCM, der gerne vil have bolden og skabe kampen. Det viste AGF ved seneste besøg i Herning, hvor de vandt 3-1.

FCM er uden stærke Onyeka og offensive Mikael Anderson, der begge er i karantæne, hvilket svækker mandskabet. Herudover blev Evander skadet mod Brøndby, og om han er klar, er endnu uvist.

Jeg synes, FCM er alt for store favoritter her og ser endda rigtig stor værdi i Unibets 2,25 på, at AGF ikke taber. Jeg er omkring 47 % for det udfald. 

1X2 odds, FC Midtjylland - AGF, Søn. 21. jun. 2020 kl. 20:00

Lyngby - OB 


Lyngby og OB kæmper om førstepladsen i pulje 1, men samtidig skal de holde SønderjyskE på tredjepladsen væk. OB har seks point ned, Lyngby har tre, så Lyngby er umiddelbart det mest pressede af de to mandskaber.

OB viste moral, da de rejste sig fra 0-6 i Silkeborg og slog SønderjyskE 2-0 senest. Lyngby spillede omvendt en ganske sløj kamp, da de spillede 0-0 med Silkeborg.

Begge hold kan reelt bruge et point her, da det under alle omstændigheder vil betyde, at der stadig er margin ned til SønderjyskE. Ingen af holdene imponerer for alvor, så 3,50 på krydset hos bet365* kan ligne en udmærket løsning. 

1X2 odds, Lyngby - OB, Man. 22. jun. 2020 kl. 19:00

Lyngby

Uafgjort

OB